Pas på annonceteksterne

JURA Vi er nu klar til at gå i gang med 2018 og der er sikkert mange, der har planer for det fremtidige arbejde og for fokusområder for det kommende år i butikkerne. Jeg vil opfordre til, at man måske specielt blandt dem der sælger bilerne, og dem der opretter annoncerne, retter fokus mod den annoncering, der bliver foretaget. Vi ser rigtig mange eksempler på, at der er fejl i annoncerne - og vel at mærke fejl, som kunne have været undgået, hvis man havde været grundig med sin korrektur. Det er også fejl, som kan koste penge, i nogle tilfælde endda ganske mange penge, måske blot fordi man får "hakket af" i en forkert rubrik.

Min oplevelse er, at mange kunder er rigtig opmærksomme på, om den bil de køber, nu også til punkt og prikke svarer til det, der er oplyst i den annoncetekst hvor bilen har været beskrevet. Gør den ikke det, kommer de tilbage til forhandleren, når handlen er gennemført, og bilen er leveret med i nogle tilfælde ganske ublu krav. Jeg har nærmest i årevis gjort opmærksom på dette problem, men vi ser stadig utallige sager med den problemstilling, så det kan åbenbart ikke siges tit nok: Sørg nu for at sikre jer, at annonceteksten er korrekt i forhold til bilmodellen og dens udstyr.

Når jeg bruger formuleringen "ublu krav" er det blandt andet, fordi jeg vil referere en retssag, som jeg selv lige har ført for et medlem af AutoBranchen Danmark. En sag som netop omhandlede en urigtig oplysning i en annonce, om end den var ganske utilsigtet fra sælgers side, og i bund og nok skyldtes manglende kontrol og en tro på, at bilen var som den skulle være.

Forkerte lygter
En forhandler havde annonceret en Mercedes Benz S-klasse fra 2008 til salg for cirka 400.000 kroner. I annoncen var blandt andet under udstyr anført, at bilen havde xenonlys. Det fremgik faktisk også af toldsynsrapporten, som var udfærdiget kort forinden. Bilen blev solgt til en glad kunde, men på et tidspunkt gik der en forlygtepære. Kunden skulle have sin lokale mekaniker til at skifte pæren, og han konstaterede så, at der ganske vist sad xenonpærer i bilen, men at det var eftermonteret og ikke lovligt. Der var således ikke automatisk højdejustering og lygtespulesystem, som er et lovkrav i forbindelse med xenonlys.

Derefter startede showet så i forhold til forhandleren, der havde solgt bilen. Kunden krævede afhjælpning, og da det i praksis ikke var muligt at eftermontere, krævede han købet ophævet. Der kom et krav fra kundens advokat med krav om ophævelse og subsidiært et afslag på 100.000 kr., som skønsmæssigt - måske - ville være prisen for at eftermontere originalt xenonlys, med at hvad dertil hørte for at lovliggøre det.

Bilen fungerede og var blevet lovliggjort, idet det eftermonterede xenonsystem var blevet demonteret og bilen forsynet med H7 pærer, som den var født med. Da parterne ikke kunne blive enige, blev forhandleren stævnet af kundens advokat, så sagen endte i retten. Undervejs blev der afholdt syn og skøn, hvor det selvfølgelig blev bekræftet, at det tidligere monterede xenonlys ikke var lovligt, samt at der manglede højderegulering og spulere, selvom dækpladerne til dyserne faktisk sad i kofangeren. Der var derfor ingen, der i forbindelse med annoncering og handel havde været opmærksom på, at det ikke var et lovligt xenonlys, der sad på bilen.

Skønsmanden bekræftede imidlertid også, at der ikke var forskel i handelsværdien på to tilsvarende biler henholdsvis med og uden xenonlys.

På vegne af forhandleren bestred jeg selvfølgelig, at der var tale om en hævebegrundende mangel, men afviste for så vidt ikke, at der forelå en mangel, når bilen var annonceret som den var, og udstyret notorisk ikke var lovligt. Det gav retten os medhold i. Dommeren lagde til grund, at det ikke var en mangel, som gjorde at kunden kunne ophæve købet. Dommeren fandt dog at kunden havde krav på et afslag i købesummen, hvilket jeg heller ikke var uenig i, og afslaget blev skønsmæssigt fastsat til 25.000 kroner. Jeg synes måske det er et højt beløb, men dommeren lagde helt klart vægt på, at det trods alderen var en relativt dyr bil, og at manglen i realiteten ikke lod sig afhjælpe.

Ublu krav
Hvis jeg så skal vende tilbage til indledningen med de ublu krav, så synes jeg, at det er et ublu krav, at kræve ophævelse for manglende xenonlys. En ophævelse ville have medført, at forhandleren skulle havde taget bilen tilbage til den fulde købesum, dog med fradrag for de relativt få kilometer, som kunden havde kørt i bilen. Sammenholdt med hævekravet er de 25.000 kroner. trods alt et lille beløb, og det kunne næsten også betragtes som en lille sejr, især fordi vi ikke blev pålagt sagsomkostninger, ud over den ganske lille andel af syns- og skønsomkostningerne, som vi allerede havde betalt.

Kunne man så have gjort anderledes i denne sag? Kunne man som sælger have været mere grundig? Det kunne man vel. Det burde have været muligt at konstatere, at xenonlyset var eftermonteret, men det burde synsvirksomheden jo også have opdaget ved toldsynet, og på den baggrund havde forhandleren ikke undersøgt forholdet nærmere.

I mange andre tilfælde kan man som sælger og som forhandler være mere grundig i sine undersøgelser af de biler, man sætter til salg, herunder sikre sig, at det annoncerede udstyr er i bilen - og at det virker. Man skal ikke blot ukritisk acceptere de standardbeskrivelser, der kommer frem, når bilen indtastes i et system, og da slet ikke hvis det er en brugtimporteret bil. Hvis fejlen først er sket, skal man huske, at man kan berigtige den fejlagtige oplysning, blot det gøres i slutsedlen. Men det forudsætter også, at man som sælger er bekendt med fejlen.

Nye regler
I 2018 bliver det endnu værre. I forbindelse med den nye prismærkningsbekendtgørelse, som er sat til ikrafttræden 1/1 2018 (hvis ikke der opnås udsættelse), bliver forhandlere pålagt at oplyse bilens første registreringstidspunkt ved annoncering, og så går det altså ikke længere blot at skrive 1/1 2017, hvis den er registeret første gang den 15/12 2016.

Og ikke nok med det. Det bliver også et krav, at man ved salg af brugte køretøjer skal opgive fabrikationstidspunktet, hvis man som sælger kendte eller burde kende det tidspunkt. Spørgsmålet er hvordan man som sælger af en tilfældig brugt bil burde kende fabrikationstidspunktet.

I skrivende stund kender vi ikke fortolkningen, og dermed heller ikke rækkevidden, af de bestemmelser, men kan konstatere, at som det er formuleret, synes det at være en udvidelse af rækkevidden af Højesterets afgørelser fra 2012 om dette emne. Men det skal jeg nok vende tilbage til.

Hermed vil jeg et ønske et godt nytår, og velkommen til et 2018 med masser af nye udfordringer.