23948sdkhjf

Stor olieproducent opkøbt af Würth

To store tyske auto-virksomheder slår sig sammen.

FUSION Mange mekanikere og måske især motorsports-interesserede er nok bekendt med Liqui Moly, den tyske producent af primært smøremidler og additiver til værkstederne. Liqui Moly har indtil nu været selvstændig og ejet af direktør Ernst Prost.

Men det ændrede sig forleden, da det sidste nytårsstøv lagde sig. Fra årsskiftet indgår Liqui Moly nemlig i Würth-gruppen. Ifølge Ernst Prost er det med ro i både stemme og sjæl, at han har solgt sin virksomhed til Würth.

- Jeg ville i ro og mag træffe vores forholdsregler, når det går os godt, så vi ikke skal træffe beslutning under ugunstige omstændigheder, udtalte Ernst Prost forleden i en pressemeddelelse og tilføjede:

- Dermed sikrer jeg Liqui Molys fortsatte eksistens, når den tid kommer, hvor jeg ikke selv længere står ved roret.

Kun ejeren ændres
Der er tale om en langvarig forbindelse mellem Würth-gruppen og Liqui Moly. I næsten 20 år har Würth-gruppen og olieproducenten arbejdet tæt sammen. Ganske vist er Würth-gruppen med over 70.000 medarbejdere og en omsætning på 12,5 milliarder euro langt større end Liqui Moly, men den er også et familiefirma. Ernst Prost supplerer:

- Derfor ved jeg, at firmaet er i gode hænder hos Würth-gruppen.

Med undtagelse af ejerskiftet i baggrunden bliver der ikke ændret på noget. LIQUI MOLY er fortsat en selvstændig virksomhed inden for Würth-gruppen, Ernst Prost fortsætter som adm. direktør, og for de ansatte sker der heller ingen ændringer.

- De, der kender mig ved, at hos mig kommer partnerne i forreste række, siger Ernst Prost.

- Der ville jo heller ikke være nogen mening i at ændre ved den succeskurs, vi har fulgt i de seneste år. Det fortsætter akkurat som hidtil - blot under et større tag, der giver mere beskyttelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157