Ønsket var enkelt, løsningen blev uigennemskuelig

MOTORHISTORISK SAMRÅD Vores forening taler på vegne af ejere af veterankøretøjer, museerne og den del af branchen der er tilknyttet de historiske køretøjer i Danmark, og vi arbejder målrettet på at få ændret vores rammebetingelser til et mere enkelt og gennemskueligt regelsæt.

På flere områder var der lagt i støbeskeen til mange forandringer i 2017. Det kom det desværre ikke til, faktisk kan man sige, at det bedste udkomme af 2017 var, at der ingen forandringer skete, heller ikke af de negative. 
 


2017 skulle være året, hvor vi endelig fik den aftale igennem i Danmark, der kommer fra EU, hvor man i fremtiden vil arbejde med, at historiske køretøjer er dem, der er ældre end 30 år. I Danmark har vi på visse områder 35 år, andre steder i lovgivningen er det 40 år, og et enkelt sted 30 år. Tager man forsikringsbranchen med, så har de både en 25 års, en 30 års og en 35 års grænse. Transportministeren tog sagen op fra EU, og derfor har vi i dag, i forbindelse med syn, nu både en 30 års grænse og en 35 års grænse. Forvirringen er total.



Også veterankøretøjerne blev berørt af omlægningerne af registreringsafgifterne. Men på trods af et enormt behov for at få ryddet op i det særlige, og meget komplekse, regelsæt for beregning af afgifter på et veterankøretøj, så står vi her i 2018 med et regelsæt, der nu er blevet endnu mere komplekst. Det er det blevet, fordi Skat, der ifølge lovgivningen er de eneste, der må lave beregninger på afgifter på et veterankøretøj, nu også skal til at finde handelsværdien på et sådant køretøj. Vi må håbe på, at de har arbejdstøjet på i Motorankenævnet, for de får nok en travl tid foran sig.



I Motorhistorisk Samråd er vi klar, iført arbejdstøjet og kender arbejdsopgaverne, det er nemlig nøjagtig de samme som tidligere.

Historiske køretøjer er generelt et gode for staten; det vil være essensen af den informationsopgave, der ligger foran os her i det nye år. Vi skal have fortalt vores politikere, at vi ikke sviner miljøet, når vi kun kører omkring 1000 km i gennemsnit per bil om året. Vi skal have fortalt dem, at vi af samme grund ikke er nogen særlig færdselsmæssig risiko og økonomisk udfordring. Vi skal også have fortalt dem, at der skabes stor omsætning og rigtige mange jobs i den branche, der lever af at servicere og reparere historiske køretøjer, samt at brancher såsom hotel- og campingbranchen lever af, at vi bruger vores køretøjer.



Endelig er der opgaven med at bevare vores motorhistoriske kulturarv, en opgave der løftes frivilligt - men som måske reelt burde være en statsopgave. Det skal ikke belægges med afgifter eller pakkes ind i et fintmasket net af uigennemsigtig lovgivning og regler, hvor udkommet af "fangsten" for staten bliver, at det personlige engagement sies fra, og kun et ubetydeligt skatteprovenu kommer igennem.



2017 gik ikke helt som det burde, men 2018 er helt friskt. Det tager vi fat på nu.



Steen Rode-Møller,

Formand for På Motorhistorisk Samråd