23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tidligst konflikt til februar

Hastebehandling i Arbejdsretten har først berammende møde 8. februar.

OVERENSKOMST Motor-magasinet skrev den 24. november, at fagforeningen 3F forventede, at en varslet konflikt imod grossisten au2parts ville træde i kraft ved årsskiftet.

Men det kommer tidligst til at ske sidst i februar, hvis det da overhovedet kommer så vidt.

Motor-magasinet kunne i november oplyse, at sagen da var til hastebehandling i Arbejdsretten, og en afgørelse ventedes til årsskiftet.

Men nu oplyser Arbejdsretten til Motor-magasinet, at der først er berammende møde i sagen mellem 3F og au2parts den 8. februar, hvorpå der typisk vil gå nogle uger.

- Sagen i Arbejdsretten er blot en udsættelse af sagen. Vi forventer, at konflikten træder i kraft efter Arbejdsrettens afgørelse, idet arbejdet hos au2parts naturligt er dækket af 3F Transports overenskomst, sagde Jan Villadsen, formand for Transportgruppen hos 3F, i november til Motor-magasinet.

Han tilføjede, at det i øvrigt var au2parts, der har ønsket sagen i Arbejdsretten.

Først i november sagde en ærgerlig CAC-direktør Thomas Jensen til Motor-magasinet, at man følte sig som offer for en intern kamp mellem to 3F afdelinger, Industri og Transport.

Konfliktvarsel

Ifølge Fagbladet 3F startede sagen i foråret 2017, hvor 3F forsøgte at få au2parts til at underskrive 3F’s lager- og transportoverenskomst. Grossisten afviste i første omgang, men efter et konfliktvarsel mødtes 3F med ledelsen for fondsejede Carl Christensen A/S (CAC), som blandt andet ejer au2parts.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.08