23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

2017 var et skidt år for elbilerne

Det står sløjt til med salget af elektriske biler i Danmark.

ELSALG Der bliver fortsat solgt få elbiler i Danmark. I de første 11 måneder af 2017 stod elbilerne for 0,3 procent af det samlede nybilsalg. 649 elbiler er der ifølge tal fra De Danske Bilimportører blevet solgt frem til 2. december. I samme periode i 2017 blev der solgt 966. Særligt i de første fem måneder af 2017 lå salget af elbiler stille, viser tallene. Det kan ifølge branchechef i Dansk Elbil Alliance Lærke Flader hænge sammen med, at en række politiske aftaler om afgifter på elbiler har skabt usikkerhed hos forbrugerne.

- Hver gang der bliver indgået nye aftaler om noget så essentielt som registreringsafgiften, så skaber det en usikkerhed hos forbrugerne og forhandlerne.

- Og eftersom den seneste aftale om registreringsafgift på elbiler fra foråret først trådte i kraft i juli måned, var salget naturligt nok påvirket i den mellemliggende periode, siger Lærke Flader.

Regeringen blev i april enig med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at sænke registreringsafgiften på elbiler til 20 procent af en tilsvarende afgift på en benzin- eller dieselbil. Hos Dansk Elbil Alliance kan man til gengæld glæde sig over, at de såkaldte hybrid- og opladningshybridbiler ser ud til at sælge bedre. Tælles hybridbilerne med i det samlede salg af elbiler, står elbilerne nu for 1,5 procent af det samlede nybilsalg mod blot 0,2 procent i første halvår af 2017.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094