23948sdkhjf

Første franchise-værksted i ny dansk kæde

Skorstensgaard åbner i Hobro med første værksted under det nye franchise-koncept udviklet specifikt til eksisterende værksteder.

UDBREDELSE Den 2. januar 2018 åbner Skorstensgaard sit 10. værksted. Denne gang er det i Hobro, hvor bilejerne kan se frem til, hvad kæden har slået sig op på med sloganet "tyske værkstedspriser og høj kvalitet". Det er det tidligere CMH Biler, som nu er en del af Skorstensgaard, og både indehaver af værkstedet og Skorstensgaards direktør glæder sig til et fantastisk samarbejde.

Værkstedsindehaver Lars Oppelstrup Møller er meget optimistisk omkring samarbejdet, som sker på baggrund af franchise-modellen, og det er dermed første skridt i yderligere udvikling af Skorstensgaard.

Effektive systemer årsagen

Men hvorfor blev det lige Skorstensgaard?

- En af mange gode grunde til at jeg endte med at indgå samarbejde med Skorstensgaard, er deres sans for systemer og effektivisering. Jeg er meget stor tilhænger af, når ting er systematiseret, og Skorstensgaards tilgang til netop dette er uovertruffet i Danmark. Det er meget vigtigt for os, at vores kunder altid er informeret om omfang og pris, og derfor er der et naturligt match mellem vores værksted og Skorstensgaard, siger Lars Oppelstrup Møller.

Effektivisering er et nøgleord hos Skorstensgaard. Det er blandt andet derfor, den stærkt vækstende virksomhed er i stand til at tilbyde lave priser på reparation og service, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

- Her hos os i Skorstensgaard er vi meget glade for, at Lars har valgt at træde ind under vores fane. Ikke blot som den første franchisetager, men også fordi vi med værkstedet i Hobro nu tager hul på udbredelsen af vores virksomhed i Nordjylland, siger adm. direktør Anders Skorstensgaard.

Strømlinet tilgang

Han tilføjer, at franchising er en god mulighed for eksisterende værksteder, der ønsker at være med i en anderledes kæde, hvor der er fokus på kundetiltrækning via gode priser og flere unikke kundefordele, end andre værkstedskæder kan tilbyde.

- Vi ønsker, at alle værksteder i vores kæde skal være hundrede procent strømlinet og gøre alt på samme måde over for vores kunder, for derved at give kunden den samme gode service og oplevelse hver gang, uanset hvilket værksted man som kunde vælger at benytte. Med franchisekonceptet har vi mulighed for at komme endnu bredere ud, end vi ellers ville have, siger Anders Skorstensgaard.

Alle borgere i Hobro vil i løbet af januar modtage vores firmaet folder med information om værkstedet og Skorstensgaard, og folderen indeholder gode tilbud samt 20 procent på fakturaen frem til 28. februar, hvilket både markerer, at åbningen er Skorstensgaards 10. afdeling, ligesom Lars Oppelstrup Møllers værksted selv også har 10 års fødselsdag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109