23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sølvsten Biler er på opkøb i det jyske

Viborg-forhandlere har været nordpå for overtagelse.

BUTIKKER Sølvsten Biler A/S fra Viborg overtager 1. januar 2018 forretningen Skive Biler A/S fra de nuværende ejere Susanne og Michael Degn.

Skive Biler, der er VW- og Skoda mærkeforhandler, byggede i 2007 et helt nyt bilhus på Katkjærvej 10 i Skive, der i dag beskæftiger 23 medarbejdere. Steffen Christensen fra Sølvsten Biler tiltræder pr. 1. januar 2018 som selskabets direktør, idet selskabet fortsætter som en selvstændig juridisk enhed sammen med Sølvsten Biler, der ejes af bestyrelsesformand Finn Kjærgaard og direktør Steffen Christensen.

Sølvsten Biler fortæller, at man ønsker at videreudvikle Skive Biler og sikre VW-personvogne og erhvervsbiler samt Skoda mærket en stærk positionering i Skive Bilers markedsområde.

Bilbranchen vil nemlig over de kommende år gennemgå en udvikling med udpræget digitalisering, der kræver større enheder med mere volumen, større bredde og specialisering på det højteknologiske eftermarked, mener man hos Sølvsten Biler.

De nye ejere ser frem til at videreføre og udvikle Skive Biler og byde medarbejderne velkommen til samarbejdet med organisationen i Sølvsten Biler. Desuden glæder de sig over, at Michael Degn fortsætter som daglig leder af aktiviteterne i Skive Biler frem til 30. juni 2018 og sammen med Susanne Degn vil medvirke og deltage i overdragelsen af alle overordnede opgaver.

I øvrigt flytter Sølvsten Biler om knap to måneder fra Falkevej til Lundborgvej i Viborg. Ud over mærkespecifikke biludstillinger med plads til alle modeller, rummer det nybyggede bilhus på ca. 7500 m2 et omfattende udbud af servicefaciliteter og det sidste nye inden for avanceret værkstedsudstyr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.099