23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Brint som motorbrændstof

Brint er effektivt som motorbrændstof. Et kilogram brint rækker til hundrede kilometers kørsel. Og brint er rent. Ved forbrænding er vanddamp det eneste affald. Samtidig er brint miljøvenligt, fordi det laves af vand, der elektrolyseres af el fra vedvarende energi.

MILJØ Brint er indført som alternativt brændstof i Danmark. Der er ti steder i landet, hvor der kan tankes brint. Optankning tager blot tre minutter. Brinttankene findes på almindelige servicestationer, hvor bilisterne er vant til at komme. Brinttankstationerne er placeret således, at man kan køre med brint i hele Danmark.

En tommelfingerregel siger, at man kan køre 100 kilometer på 1 kilogram brint. En tank på 6 kg brint rækker altså til til 600 kilometer.

Der kører i dag 77 brintbiler på danske veje.

Brinttankstationen er en fabriksmonteret enhed, der ankommer på blokvogn til bestemmelsesstedet. Her monteres den og tilsluttes vand og el. Den elektriske effekt er 160 kW, og enheden kan producere 32 kg brint dagligt.

Vandet skilles i sine to bestanddele ilt og brint ved elektrolyse. Brinten samles i et lavtrykslager, mens ilten ikke umiddelbart kan bruges. Dernæst komprimeres brinten til 700 bar i et højtrykslager. Dette kan betjene fem brintbiler, og suppleres løbende op. Processen er miljøvenlig. Der er ingen støj. Strømmen kommer fra vedvarende energi. Til optankning bruges standardiserede ladepistoler. Dette i modsætning til elbiler, hvor der findes forskellige ladestik.

Forskellig fra en elbil

Elbilen er et dejligt køretøj: Ingen støj og luftforurening. Motoren bruger ikke energi ved stilstand. Største drejningsmoment haves ved stilstand og lav fart.

Derfor er der ikke brug for kobling og gear - automatgear, med andre ord! På trods af disse fordele, er den batteridrevne elbil ikke slået an. Det skyldes især, at køredistancen er for kort og tiden for optankning for lang. Problemet løses ved optankning under kørslen. Det sker med brændselsceller og en tank med brint.

Kompliceret brændselscelle

Brændselscellen er et kompliceret apparat, som omdanner brændstoffet direkte til el. Brændselscellen arbejder ligesom elektrolyse - blot omvendt. Ilt og brint tilføres de to elektroder, og fra disse tappes strøm. Processen udvikler varme, der skal køles bort med vand. Cellen, der er tynd som karton, skal derfor have fire af hinanden uafhængige kanaler: Ilt, brint, el og kølevand.

Med brændselsceller og brint opnås samme lange køredistance og korte optankningstid som benzinbilen.

Ved et alvorligt færdselsuheld kan tryktanken revne. Det giver et brag, men ingen eksplosion. Brinten er let og stiger til vejrs som en sky. Eventuelle gnister kan tænde ild på brintskyens overflade, hvilket igen vil øge opstigningen. Dette i modsætning til en benzinbil, hvor benzinen løber ud på vejen med risiko for brand.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062