23948sdkhjf

Biltorvet ansætter ny topchef

Tidligere direktør for Citroën Danmark, Peter Larsen ansat som COO med ansvar for salg, markedsføring, økonomi og compliance.

DIREKTIONSGANGEN Biltorvet styrker salg og markedsføring med Peter Larsen, der især er kendt for sin mangeårige tid som direktør hos Citroën Danmark.

- Kravet til effektiv udnyttelse af IT vil være altafgørende for forhandlernes økonomi i fremtiden. Det er en af de mest interessante udfordringer i branchen i de kommende år, siger den nyudnævnte direktør.

Biltorvet A/S er bilbranchens eget IT-selskab med produkter som AutoDesktop, bilportalen biltorvet.dk og websider for forhandlere. Firmaet vokser så hurtigt, at det er nødvendigt at få en mand på, der kan sikre, at alle processer internt som eksternt styres effektivt.

Det er den opgave, Peter Larsen skal udfylde med titel som COO, eller på dansk, chef for forretningsdrift. Her får han det overordnede ansvar for salg, markedsføring, økonomi og compliance, hvor sidstnævnte handler om aftaleforhold, processer og certificeringer.

En tung dreng
Det lyder tungt, og derfor er det en af de tunge drenge, som Biltorvet har ansat til at løfte opgaven. Peter Larsen har en bred erfaring, mest kendt fra sin tid som direktør i varierende stillinger hos Citroën Danmark og senest Interdan, da de overtog Citroën. Gennem næsten 17 år har han været salgsdirektør for Danmark, Norge og Sverige, Brand Director for Danmark og Norge og nåede også en kort periode at være CEO for Mitsubishi.

Peter Larsens bilkarriere startede dog længe før ved Fiat Danmark, derefter blev det Volvo Danmark og siden arbejde han som konsulent hos ATI, hvor han implementerede styringsværktøjer og ISO-certificerede bilforhandlere.

"Lidt af et fund"
Ansættelsen af Peter Larsen betyder, at direktør Claus Nyboe kan koncentrere sig om udvikling af forretningen og forbedring af produkterne, mens Peter Larsen får til opgave at styre processerne på plads, så ressourcerne i Biltorvet udnyttes mere effektivt.

- Bestyrelse og direktion lægger vægt på at have et felt af kompetencer i organisation og ledelse, der ikke bare kan drive en professionel IT-virksomhed, men samtidig sikrer en høj grad af integritet i autobranchen, siger direktør Claus Nyboe, som glæder sig meget til samarbejdet.

- Jeg ser Peter som lidt af et fund. Biltorvet A/S får i ham en person, som har et solidt netværk og et indgående kendskab til, hvordan den danske autobranche fungerer. Som tidligere konsulent i detailledet i autobranchen har han implementeret systemer og undervist i forandringsledelse, og den erfaring vil vi bruge internt som eksternt. Med en baggrund fra den udøvende del af autobranchen, vil han også styrke vores organisation i at forstå det marked, vi betjener, fastslår Claus Nyboe.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156