Frie værksteder presses af kalibrering

TESTKAMP De frie værksteder og dem som er mærkeafhængige kæmper ikke overraskende en hård kamp om kunderne. Men lidt ad bagvejen er en ny ’slagmark’ for alvor ved at åbne sig, og det er når det kommer til kalibrering og nulstilling af diverse kameraudstyr og radarteknologi. Det fortæller Sune Elkjær, der er ansvarlig for salget af testudstyr hos Hella Gutmann.

Ifølge ham er der i de her år en tydelig tendens, der viser, at bilproducenterne i stigende grad gør livet surt for de mærkeuafhængige værksteder.

- Det er tydeligt at se, at bilproducenterne har fået øjnene op for, hvor stor eftermarkedet egentlig er, når vi taler værkstedsbesøg. Derfor er kampen allerede nu i gang, og her er eksempelvis kalibreringssystemer et af stederne, der lige nu sættes ind, forstået på den måde, at bilproducenterne gør hvad de kan, for at presse de frie værksteder, når det handler om kvaliteten af de udførte nulstillinger, siger Sune Elkjær.

Forstår frustration
Motor-magasinet fanger ham dagen efter den store FTZ Fagmesse i Odense, hvor rigtig mange mekanikere var forbi Hella Gutmanns stand for at få en snak med blandt andre Sune Elkjær. På messen mødte han rigtig mange, som klart føler, at kampen om både data og adgangen til at kunne udføre højtspecialiserede kalibrering intensiveres.

- Jeg forstår godt, hvis man som et mindre værksted tænker, at det er noget af en mundfuld, når man taler store testmaskiner til de sikkerhedssystemer, som stadig flere biler kører rundt med som standard. Noget der selvfølgelig sætter opgaver med service, reparation og fejlfinding i et nyt perspektiv. Og ikke nok med det, så er få forsikringsselskaber klar over, hvor afgørende, en korrekt kalibrering egentlig er for bilisternes sikkerhed og selvfølgelig også for kvaliteten af den nulstilling, som mekanikerne udfører, forklarer Sune Elkjær.

Husk nu løbsvinklen
Hvad der i sagens natur gør livet svært for værkstederne er utilfredse kunder. Og de er ikke svære at få, når snakken falder på kalibrering af kameraudstyr og radar. Problemerne kan opstå, når mekanikeren glemmer visse grundlæggende princippet i forhold til firehjulsudmåling og kalibrering, mener Sune Elkjær. Som eksempel nævner han grundprincippet om løbsvinklen, der er den linje, man kan måle fra baghjulenes løbslinje og så bagakslens centerlinje.

- Desværre hører vi af og til, at man måler ud fra karrosseriet og altså ikke løbslinjen på bagakslen. Det kan være kritisk i forhold til præcisionen af sikkerhedsudstyret, netop fordi løbsvinklen bestemmer, hvor skævt karosseriet står på den ligeud-retning, som bilen kører, siger han og fortsætter:

- Dels kan eksempelvis en Lane Assist måske godt nulstille helt uden fejlmeldinger og advarselslamper i kabinen, men stadig være yderst upræcis, når kunden kører hjem fra værkstedet. I værste fald kan det godt galt, hvis man stoler på systemet, der på papiret er korrekt kalibreret, men som i den virkelige verden er upræcist.

Foruden de upræcise assistentsystemer kan en unøjagtig løbsvinkel også resultere i, at bilen kan trække til den ene af siderne. Det er især skidt i forhold til dækslid, fordi føreren helt automatisk er nødt til manuelt at korrigere en Lane Assist, der jo i sagens natur også trækker skæv.

- Jeg ved godt, at nogle vil beskylde mig for blot at ville sælge nogle flere af vores CSC værktøjer, der netop tager højde for løbsvinklen på bagakslen, men det handler også om den grundlæggende sikkerhed for de kunder, man servicerer hver dag på værkstedet. Og det er egentlig underordnet, om man er et frit værksted eller ej. Hvis eksempelvis en nødbremse pludselig aktiveres på motorvejen med høj fart som følge af en fejlkalibrering, ja, så skal der ikke meget til, før det går helt galt, fortæller Sune Elkjær.