23948sdkhjf

Løfte-gutter vinder iværksætterpris

Det lille Billund-virksomhed Nimalift løb med lokal sejr.

PRISUDDELING Nimalift, som Motor-magasinet i flere omgange har skrevet om, har vundet den første pris nogensinde i Billund Kommune, når det handler om iværksættere. Nimalift har succes med salg af importerede autolifte. Konkret dækker Nimalift et program, der består af en 2-søjlet lift til 4.000 kilogram og en 4-søjlet til enten 4 eller 5.000 kilogram. Derudover er der et program i sakselifte bestående af en klargøringslift, en overgulvs lift og én til nedsænkning og de må løfte mellem 3 og 3.500 kilogram, og endelig er der en hobbylift med et løft på maksimalt 2.700 kilogram. Udover liftene fører firmaet også et antal dæk- og afbalanceringsmaskiner, som alle har Kina som oprindelsesland.

Det er en lokal komité bestående af Jesper Dahlmann, direktør for ErhvervsGymnasiet Grindsted, Svend Erik Christensen, områdedirektør for Den Jyske Sparekasse, Jeppe Hebsgaard Laursen, direktør for Zebicon og René Høvinghof og direktør for Astina.dk, der har udpeget Nimalift som vinder i Billund Kommune-konkurrencen.

Kan vinde større pris
Ved at vinde prisen i Billund Kommune kvalificerer de to grundlæggere af Nimalift Mads Brink og Niklas Sørensen sig automatisk til en anden pris, Iver Award. Det er en nystiftet iværksætterpris for virksomheder i Trekantområdet. Her skal en uafhængig jury tage stilling til Nimalift og seks andre virksomheder. Vinderen her findes den 28. november i Lego House i Billund.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109