23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hyundai udvider i hovedstaden

Andersen Bilers filialer i Storkøbenhavn ombygges og udvides til også at omfatte Hyundai salg og service.

BILSALG På baggrund af markant stigende efterspørgsel på Hyundais biler i Danmark, udvides forhandlernettet nu i Storkøbenhavn. Fra nytår vil Andersen Bilers filialer i henholdsvis Gladsaxe, Rødovre og Ballerup blive udvidet til også at være autoriserede Hyundai-forhandler og -servicepartner.

Med de tre nye forretninger styrker Hyundai sin lokale tilstedeværelse i Storkøbenhavn, og kunderne kan glæde sig til at møde en kompetent bilforhandler med mere end 40 års erfaring. Andersen Biler A/S er i forvejen autoriseret forhandler og servicepartner for Hyundai i Holbæk, og her er virksomhedens medarbejdere kendt som ansvarlige og dygtige.

- Hyundai er et mærke i vækst, og er i dag blandt de foretrukne på det danske marked, hvilket ikke mindst skyldes høj kvalitet, dynamisk design, fornuftige priser og markedets stærkeste garanti på hele fem år uden kilometerbegrænsning. Det er der ingen andre bilmærker, der kan matche, og derfor ser jeg introduktionen af Hyundai i vores sortiment som et stærkt supplement til vores forretning, siger Martin Frykmann, Direktør, Andersen Biler A/S.

Velrenommeret forhandler
Andersen Biler har i mange år været autoriseret forhandler og servicepartner for flere mærker. Samarbejdsaftalen med Hyundai styrker Andersen Bilers position som Sjællands største bilhus med 12 filialer og mere end 360 kompetente medarbejdere. Og derfor er der stor glæde hos Hyundai Danmark over det forestående samarbejde med forhandleren:

- Med den stigende efterspørgsel er der et stort behov for en udvidelse af vores forhandlernetværk i Københavnsområdet, og vi var ikke i tvivl, da muligheden for at blive repræsenteret af en så erfaren forhandlerkæde som Andersen Biler opstod. Vi kender allerede til Andersen Bilers værdier og kompetencer fra Hyundai i Holbæk - en seriøs forhandler og servicepartner med højtuddannede og dedikerede medarbejdere, høj kundetilfredshed og stort fokus på den digitale udvikling. Og så mestrer Andersen Biler alle aspekter inden for bilrådgivning, service og kundepleje. Det er værdier, der matcher Hyundai til perfektion, siger Mads Ries Lauvring, adm. direktør hos Hyundai Danmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web02