23948sdkhjf

Tre nye agenturer til udstyrsleverandør

Tourgear udvider sit varesortiment med flere agenturer og produktlinjer.

BILTILBEHØR Tourgear startede tilbage i 2011, under finanskrisen, med hovedfokus på transportudstyr til den aktive bilist, hvor de allierede sig med tyske Atera og franske Green Valley.

- Ingen af dem var kendte på det danske marked da, men særligt Atera er i dag vokset til et betydeligt og vigtigt agentur for os, siger Michael Bildsøe Møller, som er den ene af tre partnere i Tourgear Nordic.

De to partnere i virksomheden er, udover Michael Bildsøe Møller, Frank Andersen og Johnny Elmelund, og alle har fra begyndelsen været enige om virksomhedens strategi. Netop det har givet virksomheden en fornem position blandt autoriserede autoforhandlere samt autogrossistens valg af leverandør, oplyser Michael Bildsøe Møller.

Tilbage i 2012 påbegyndte Tourgear at producere elektroniske p-skiver under varemærket Parkngo, først med flere forskellige batteridrevne versioner til i dag markedets eneste med både tilhørende app og miljøvenlige solceller integreret, hvilket giver bilisten ro i maven, idet denne ikke skal skifte batterier i tide og utide og ej heller sommer-vintertid.

I dag består Tourgear Nordic, der er beliggende i Køge, af 20 agenturer/varemærker, hvoraf tre er helt nye.

Yakima
Transportudstyr er Tourgears hovedspeciale, og det er blandt andet her, man udvider. Verdens næststørste producent af transport-udstyr Yakima henvendte sig i 2016, idet de ønskede sig en seriøs og dedikeret distributør i Danmark, og valget faldt på Tourgear.

Yakima er oprindeligt amerikansk, men solgte i 2011 til australske Whispbar, som nu har etableret sig i Holland med et europæisk team til udvælgelse af varer og et ingeniør-team til at udvikle lastholder-kitsæt til den europæiske bilpark. Virksomheden skifter navn per årsskiftet til Yakima, og produkter under varemærket Whispbar vil i fremtiden indgå under Yakima.

- I løbet af de næste par år kommer der uhyre mange produkter, som passer særdeles godt ind i vort sortiment og til den danske bilpark og vort stigende fritids-aktivitetsniveau, udtaler Michael Bildsøe Møller.

Støjsvage lastholdere
- På nuværende tidspunkt er vi startet op med verdens mest aerodynamiske og støjsvage lastholdere - Whispbar Racks. Lastholderen er patenteret, og nærmeste konkurrent har dobbelt så meget vindmodstand, og deraf støjniveau, fortæller han.

- En serie som supplerer vort brede Atera sortiment særdeles godt, og gør os endnu mere dækkende. Designet er afgjort nutidigt og ser måske endda mere elegant ud end den originale løsning, og er som nævnt mere støjsvag. Mange varebiler fastmonterer lastholdere, og da bilerne bliver mere støjdæmpende, er ønsket om støjsvage og aerodynamiske lastholdere højaktuelt, siger han.

Packline
- Norske Packline er tagbokse i en rigtig høj kvalitet, og sammenholdt med de lave lastholdere fra Atera og Yakima sidder de sublimt flot og lavt på nyeste bildesign. Vi har etableret Packline partnere i hele landet, som har stort udvalg og uddannet ekspertise, fortæller Michael Bildsøe Møller.

Ooono
Ooono eller "Oh no" er sidste nye skud på varepaletten. Det er en trafikalarm, som advarer imod fartkontroller, og Tourgar har indgået aftale med udvikleren om at varetage distributionen i autobranchen. Enheden er koblet op via Bluetooth til bilistens mobiltelefon, hvor en tilhørende app er tilsluttet trafikalarm.dk’s store platform af daglige brugere i ind- og udland.

- Ooono passer særdeles godt ind i vort sortiment, hvor i forvejen har de såkaldte dashcams og elektroniske p-skiver til forruden, tilføjer han.

Ooono har den fordel, at den er koblet op på Trafikalarm, hvor man desuden kan få alle europæiske fartkontroller varskoet.

Soundliving
Soundliving er også ganske ny varegruppe, som består af trådløse Bluetooth højttalere og headset, hvor Tourgear hjælper to unge iværksættere med at varetage logistikken og distributionen.

Den kendte blogger Fie Laursen promoverer produkterne her op til jul.

- Soundliving er muligvis lidt skæv i autobranchen, men alligevel ikke - vi lever af aktive mennesker og qua vore andre elektronik produkter markedsfører vi også uden for autobranchen, oplyser Michael Bildsøe Møller.

Ny hjemmeside
Tourgear har desuden redesignet deres hjemmeside og fået lavet et unikt opslagsværk, hvor man kan finde muligheder for, hvad en eksakt bilmodel har af lastholderløsninger. Det samme gælder på snekæder, hvis man kender dækstørrelsen.

- Det var en stor opgave at komme i mål med en tilfredsstillende hjemmeside, hvor både private og vore forhandlere kan bruge samme platform, til produktinformation og opslagsværk, fortæller Michael Bildsøe Møller.

- Vi sælger udelukkende engros, altså til forhandlere, og ikke til private, og på hvert eneste produkt får den private, som kigger med, udelukkede vejledende priser oplyst, samt hvortil denne kan henvende sig for at købe produktet. Vore forhandlere som logger ind, får adgang til at handle online 24-7 samt tjekke lagerstatus og nettopriser, tilføjer han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125