23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dinex: Sådan kæmper vi for miljøet

Den danske producent af udstødningssystemer er klar til at tage sin del af ansvaret for klimabelastningen for transport.

UDSTØDNING Emissioner fra motorkøretøjer har en målbar effekt på luftkvaliteten. Jo mere biltrafik der er i et område, desto højere er koncentrationen af forurenende stoffer. Heldigvis er der sket et betydeligt fald i skadelige emissioner i Europa i de seneste årtier, skriver den danske virksomhed Dinex i en sin nyeste vejledning til løsninger på luftforureningen.

Forurening er dog stadig et problem, og køretøjers udstødningsgasser kan have store konsekvenser, navnlig i byområder. En rapport udgivet i 2016 af Storbritanniens Royal College of Physicians (RCP) og Royal College of Paediatrics and Child Health (RCPCH) (modsvarer dansk lægeforening) har knyttet 40.000 dødsfald om året til luftforurening. Rapporten har anslået de årlige udgifter til luftforurening i England til at være 20 milliarder pund, og 240 milliarder euro i Europa som helhed.

Selv om emissioner fra køretøjer er en del af et bredt spektrum, er deres virkning dog klar. Den samlede luftforurening i England til eksempel er faktisk faldende, men i de store byer overskrides de lovmæssige grænser for skadelige partikler og nitrogenoxider NOx-regelmæssigt.

NOx-niveauet på Londons veje er næsten ikke faldet. Så sent som i januar 2017 blev London årlige luftforureningsgrænse for nitrogendioxid (NO2) både nået og passeret blot fem dage inde i det nye år, og spørgsmålet om en luftforureningsalarm presser sig på for otte bydele.

Sådan løfter Dinex
Det er nødvendigt at kunne kontrollere de forskellige elementer i udstødningsgasser for at kunne reducere virkningen på miljøet. At være udsat for udstødningsgasser vil have en indvirkning på sundheden, og producenterne af udstødningsgassystemerne har en vigtig rolle at spille. Men hvad vil den danske producent af udstyr, Dinex. Per H Larsen, salgsdirektør for det globale eftermarked hos Dinex.

- Koncernens kunder er globale producenter af terræn- og ikke-terrængående køretøjer, som er udstyret med halvtunge til tunge diesel- og gasmotorer, samt distributører af udstødnings- og emissionsreservedele til lastbiler og busser, herunder løsninger til eftermontering i forbindelse med miljøzoner. Derudover hjælper Dinex-koncernen store motorfabrikanter med komplette systemløsninger til skibs-, jernbane-, elgenerator- og ikke-terrængående tungt maskineri, udtaler Per H Larsen.

Markedets realiteter
Hver generation af EURO-forordninger har introduceret mere komplekst udstyr for at kunne opfylde de krævede emissionsmål, som man allerede har set. Man behøver ifølge Dinex ikke at kunne lide det - man bare nødt til at beskæftige dig med det. Markedets realiteter er naturligvis således, at nogle mennesker foretrækker et nemmere liv, især når det drejer sig om vedligeholdelse af køretøjer, og de vil gøre hvad som helst for at omgå reglerne.

EURO IV- eller EURO V-køretøjer kan ifølge Dinex snydes til at køre med deres SCR systemer uden det vitale AdBlue-tilsætningsstof ved at bruge en AdBlue emulatorboks.

Disse kan let købes online og forårsager allerede store problemer i Europa. Emulatorer er gjort ulovlige i Australien, og europæiske organisationer har i nogen tid lobbyeret i Europa-Kommissionen for at få truffet lignende foranstaltninger. En nylig undersøgelse foretaget af universitetet i Heidelberg for den tyske TV-kanal ZDF har vist, at omkring 20 procent af alle østlige europæiske lastbiler, der kører gennem Tyskland, kører med en AdBlue emulatorboks.

Sådan omgås reglerne
Henrik Christensen, Seniorrådgiver hos Dinex uddyber problemet:

- Emulatoren interagerer med køretøjets motorstyringsenhed (ECU), således at EURO-lastbiler kører med en defekt SCR-katalysator, hvilket i bund og grund omdanner den til en EURO III motor. Enheden deaktiverer AdBlue-systemet og snyder det interne OBD-system til at tro, at SCR-systemet stadig fungerer. Det forhindrer også, at OBD´en melder fejl. En lastbil eller bus, der er manipuleret med til at køre på denne måde, vil som følge af dette udlede mange flere forurenende stoffer. De miljømæssige skader forårsaget af den udbredte brug af disse emulatorer kunne få den meget omtalte VW-emissionsskandale til at se bagatelagtig ud, siger Henrik Christensen.

Sideløbende er der så nogen, der vil forsøge at undgå udskiftning ved at bruge rengøringssubstrater på slidte systemer. Henrik Christensen supplerer:

- Man forsøger sig med en række rengøringsmetoder, blandt andet med løsninger så forskellige som tørisblæsning med CO2, dypning af delen i smøremiddel og anvendelsen af sæbe og vand. Problemet er bare, at funktionaliteten aldrig vil blive den samme. Ligeledes er det også almindeligt i hele Europa, at rengøringsstationer for partikelfiltre til dieselbiler tilbyder renoverede EURO IV/V lyddæmpere, fortæller seniorrådgiveren og fortsætter:

- Her bliver den brugte OE eller en pålidelig aftermarket udstødning fra et firma som Dinex skåret op og SCR substrater bliver erstattet med ukendte substrater.

Christina Jørgensen, der er sales manager hos Dinex supplerer seniorrådgiveren:

- Problemet med manipulering med EURO 5-katalysatorer er et europæisk fænomen, men i Danmark ser vi klar et øget fokus, både i medierne og hos vores kunder. Jeg håber, vi når igennem til rigtigt mange, for at komme manipuleringen til livs. Men endnu vigtigere: at gøre den luft, vi indånder, renere, siger Christina Jørgensen.

Stort omfang
Test foretaget af Dinex viser, at NOx reduktionen fra en renoveret SCR vil være betydeligt ringere end den ville være fra en ny OE eller en høj-kvalitets aftermarkets reservedel. Uden ordentlig afprøvning er det sandsynligt, at de ender med at blive alvorlige udledere.

Fjernelse af substrat og genoptegning af ECU til EURO 3 menes at være udbredt i lande i udkanten af Europa. Dinex anslår, at 80 procent af lastbiler i Rusland og 50 procent af lastbiler i Tyrkiet kører uden en fungerende SCR.

De problemer, som undersøgelsen i Tyskland har vist, betyder, at problemet kan være udbredt i Europa også. Hvor mange lastbiler kører uden en fungerende SCR i deres lyddæmpere? Ingen ved det med sikkerhed, skriver Dinex. Det er dårlige nyheder.

Euro 6 begynder at rykke
Det er tanken hos Dinex, at delene skal ind på markedet til rette tid, og EURO 4/5 reservedelsprogrammet har derfor været på plads i lang tid. Per H Larsen tilføjer:

- Vi kan se en stigende efterspørgsel efter det nyere EURO 6 udstødningsprogram, og derfor er vi allerede nu i færd med at udvikle og producere nye produkter, som skal introduceres til disse køretøjer. Det er yderst vigtigt for os at opfylde vores kunders efterspørgsel, så vi fortsætter med at arbejde på at være et skridt foran. Produktudviklingen hos Dinex undersøger og analyserer, hvilke dele der som de næste skal indføres på markedet, således at Dinex er forberedt på fremtidens krav. Allerede nu har Dinex nogle udvalgte EURO 6-udstødningsdele tilgængelige for aftermarket som et alternativ.

Mange ser EURO 6-udstødningsanvendelser som en teknisk udfordring, men på Dinex ses det som en mulighed på grund af den viden, der er opnået ved også at levere til OEM kunder. DPF-udskiftningsenheder for EURO 6 køretøjer vil snart være tilgængelige til eftermarkedet, da disse er prioriteret højt i det kommende EURO 6 reservedelsprogram.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|