23948sdkhjf

Rattet Rundt med motorsporten

Nyt fra sportens verden i ind- og udland - se også de selvstændige billedtekster.

EFTER WEEKENDENS FINALERUNDE i Rally Denmark 2017 i Kjellerup er værkstedsindehaver Marco Gersager, GM Autoteknik i Rødovre, og Jeannette Kvick, Slagelse, nye danske rallymestre i deres klassement for standardbiler med motorer over 1600 ccm - og dels i Opel Corsa OPC, ligesom de i det officielle Dansk Super Rally, udskrevet af Dansk Idræts Forbund, sluttede på en samlet tredjeplads og sikrede sig bronzemedaljerne efter Heino Mejer og Bo Mølgaard, Horsens/Barrit på andenpladsen.



VED DET FJERDE INT. RALLY DENMARK blev også Carsten Jensen/Michael Fasterholdt, Holstebro/Billund, hyldet. Dels vandt de Danmarksmesterskabet i klasse 5 for tunede biler over 1600 cm3, dels tog de den samlede sejr i det internationale bilsportsforbund FIA’s European Rally Trophy. Jens Christian Pilgaard/Carsten Bjerregaard, begge Holstebro, var et andet hold, som kunne slutte 4th Int. Rally Denmark med to mesterskaber. Dels vandt de R2 Super Rally Cuppen, dels blev de Danmarksmestre i klasse 4 for tunede biler op til 1600 cm3.



TOYOTA MOTORSPORT GMBH HAR indgået samarbejdsaftale med Royal DSM, der blandt andet er specialist i nye kunstmaterialer såsom avanceret molekylær termoplastik og 3D print.



DER BLEV IGEN LEVERET EN stor indsats af David Heinemeier Hansson, da han og holdkammeraterne hos Rebellion sluttede på tredjepladsen i LMP2 ved Kinas afdeling af World Endurance Championship (WEC). I løbet, der blev afviklet på banen i Shanghai, måtte Michael Christensen og holdkammerat udgå fra føringen i GTE Pro, da deres Porsche fik mekaniske problemer, mens DaneTrain Marco Sørensen/Nicki Thiim sluttede på femtepladsen i samme klasse for Aston Martin. Der resterer en enkelt afdeling af WEC. Se mere på fiawec.com



KUN EN UGE EFTER SINE flotte sejre i Ferrari Challenge Europe var Nicklas Nielsen atter på podiet i et stort, internationalt motorløb. Det skete da han i en gæsteoptræden for Ralf Schumachers kartteam sluttede på andenpladsen i første afdeling af WSK Final Cup (OK). I samme klasse sluttede Carl-Anton Gerner på 13. pladsen. I OK Junior kom Bastian Buus i mål i finalen som nr. 9, Frederik Kikkenborg nr. 11 og Oliver Skjellerup nr. 26. Alle de nævnte kørere er indplaceret i DASU og Team Danmarks talentprogram. Anden og sidste afdeling af serien køres allerede næste weekend, ligeledes på banen i Adria. Følg med live på wskarting.com



FORMEL 1-FELTET TAGER denne weekend hul på sæsonens næstsidste Formel 1 Grand Prix. Det sker på den traditionsrige Interlagos-bane i Sao Paulo, Brasilien. Løbet køres kl. 17 søndag dansk tid og kan ses på Viasats kanaler og tyske RTL.



DEN 36-ÅRIGE BRASILIANSKE Formel 1-racerkører Felipe Massa meddeler endnu en gang, at han stopper i Formel 1 - efter at Williams fik ham til at blive en sæson mere. Massa har vundet 11 gange i Formel 1 og endte i 2008 som toer i VM-stillingen efter briten Lewis Hamilton, Mercedes.



DEN KOMMENDE WEEKEND køres finalerunden i det spanske Formel 4-mesterskab. Det sker på Estoril-banen i Portugal, og 16-årige Christian Lundgaard fører inden rundens tre løb med tre point foran nærmeste forfølger, russiske Smolyar. Lundgaard, der er optaget i Renaults Sport Academy, har allerede tidligere vundet NEZ Formula 4 Championship, og har i alt vundet 15-F4 løb i sin debutsæson. Følg med på F4Spain.com



DER AFHOLDES INFORMATIONSMØDE omkring Formel 4 for alle interesserede lørdag d. 11. november klokken 14.00 hos Renault/Ejnar Hessel A/S i Albertslund. Her præsenteres en ny AM klasse med budget under 300.000 kroner, løbskalender og tv, presse/markedsføring, talentudviklingsprogram og præsentation af teams. Mødet kræver tilmelding. Se mere på formel4.dk



DANSK SUPER KART INVITERER til informations- og dialogmøde om DSK 2018 søndag den 19. november kl. 13-16 i Årslev Hallen nær Odense. Mødet vil omhandle reglementer, afvikling af DSK 2018, økonomi omkring serien og som deltager i DSK, dialog om banevalg, eventuelt oprettelse af kørerforening, udpegning af kørerrepræsentanter til videodomme, fremtidige deltagerklasser samt den generelle fremtid for DSK.



EFTER AT HAVE TAGET POLE position søndag i GTE-klassen i den ottende runde af dette års FIA World Endurance Championchip, WEC, i Shanghai kunne Paul Dalla Lane, Pedro Lamy og Mathias Lauda #98 glæde sig over at tage Aston Martins-mærket 50.-tyvende sejr siden starten i 2004.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282