Falskt stelnummer opdaget efter otte år

JURA Vi ser fra tid til anden, at der fifles med stelnumre. Det kan give en lang række udfordringer, og selveste Højesteret har for nylig afsagt en meget spændende afgørelse om en motorcykel med et uægte stelnummer.

Motorcyklen, en Harley Davidson, blev solgt i kommission af en motorcykelforhandler i 2005 til 277.500 kr. Forhandleren sørgede for syn og omregistrering af motorcyklen, hvorefter køber kørte et par år på den, hvorefter han afmeldte den og ombyggede den ret betragteligt. Efter et par år solgte køber den til sin bror, og i 2013 blev motorcyklen stillet til syn.

Her fik brødrene at vide, at motorcyklen ikke kunne synes, fordi dens stelnummer var falskt. Motorcyklen ville aldrig kunne indregistreres i Danmark, hvilket broderen - dvs. den sidste ejer - reklamerede over til den oprindelige motorcykelforhandler, der i mellemtiden havde fået officiel forhandling af Harley Davidsons motorcykler. Forhandleren afviste reklamationen, da motorcyklen var solgt i kommission, da motorcyklen oprindelig var solgt til broderen og især da købelovens 2-årige reklamationsret langt var overskredet.

Allerede fra starten i byretten var parterne enige om, at forhandleren, der på salgstidspunktet ikke havde forhandling af Harley Davidson, ikke kunne have undersøgt, om stelnummeret var korrekt - og at han i øvrigt ikke han nogen anledning til at foretage en undersøgelse, da motorcyklen jo var indregistreret, både da han købte den, og da han solgte den.

Kommission havde ingen betydning
Det var - sjovt nok - ikke den store tvist, hvorvidt forhandleren overhoved hæftede, selvom motorcyklen var solgt i kommission. Forhandleren må med andre ord have indset, at selvom en motorcykel - eller bil - sælges i kommission, så hæfter sælger, som om han selv havde solgt den direkte. Købeloven finder altså anvendelse fuldt ud.

Derimod lå sagens tvistepunkter på, om en anden end den direkte køber, i dette tilfælde den købende bror, kunne rejse krav i medfør af købeloven mod den oprindelige sælger og især, om den absolutte reklamationsfrist på 2 år i købeloven, skulle tilsidesættes, når stelnummeret var fiktivt.

Hvis den købende bror fik medhold i sit krav, skulle retten endelig tage stilling til, om motorcyklen kunne tilbageleveres i væsentlig samme stand som ved købet, så broderen skulle have den fulde købesum tilbage, eller om den ombygning, der var foretaget, sammenholdt med den lange årrække, umuliggjorde tilbagelevering eller indebar, at broderen måtte tåle et ret stort fradrag i købesummen. Det kom i den sammenhæng frem under sagen, at motorcyklen i dag - selv fuldt lovlig - kun ville have en værdi på knap 50 procent af den oprindelige købesum.

Sagen endte i Højesteret og alle tre domstole kom frem til, at køberen godt kunne transportere sit krav mod forhandleren til den købende bror - uanset det ikke var ham, der oprindeligt havde købt motorcyklen af forhandleren.

Disens i landsretten
I byretten fik forhandleren fuldt ud medhold, fordi han hverken havde givet en garanti for ægthed eller i øvrigt handlet hverken groft uagtsomt eller i strid med almindelig hæderlighed.

Sagen blev anket og igen i landsretten fik forhandleren medhold med dommerstemmerne 2-1.

Landsrettens flertal argumenterede for, at ganske vidst var et falskt stelnummer en væsentlig mangel, men da reklamationsfristen i købeloven var overskredet og i øvrigt under henvisning til byrettens argumentation, så kunne der ikke gøres krav mod forhandleren.

Den uenige (dissentierende) dommer mente derimod, at et falskt stelnummer var en vanhjemmel, dvs. en rådighedsindskrænkning på linje med pant og udlæg, ligesom køberen og hans bror jo først kunne reklamere, når de opdagede manglen. Selvom motorcyklen var ombygget, så hindrede det ikke, at handlen blev hævet, og dommeren foreslog, at nytteværdien, dvs. fradraget i købesummen, skulle fastsættes til 50.000 kr.

Forhandler glædede sig for tidligt
Sagen blev igen anket - og på dette tidspunkt har forhandleren nok følt sig rimelig sikker på sin sag - men for tidligt...

Højesteret dømte nemlig forhandleren for fulde gardiner - alle fem dommere kom frem til, at det falske stelnummer var en væsentlig og afgørende offentlig rådighedsbegrænsning. Herefter - og idet der var tale om et forbrugerkøb - var forhandleren nærmest til at bære risikoen for en mangel af den karakter, uanset hans faktiske gode tro.

Højesteret kom på det grundlag frem til, at købelovens 2-årige reklamationsfrist i det helt særlige tilfælde måtte tilsidesættes, og den købende bror kunne hæve købet. Forhandleren skulle tilbagebetale købesummen mod at få udleveret motorcyklen, og selvom der var sket en større ombygning og markedets for Harley Davidsons var faldet drastisk, så skulle var det den fulde købesum, der skulle tilbagebetales.

I den sammenhæng havde den købende bror dog givet afkald på hele fire års rente, hvilket Højesteret også tillagde betydning, fremgår det af dommen.

Sagen er principiel og lidt sjov, fordi den behandler en lang række af de temaer, vi arbejder med dagligt. Kommission, betydningen af en egentligt forhandler-aftale i forhold til undersøgelse af særlige forhold (jævnfør også debatten om hyldemodeller og årgange kontra produktionsår) og især købelovens bestemmelser.

Set med forbrugerbriller - og hensynet til branchens image - så er det en fuldt ud korrekt og rimelig afgørelse, som Højesteret kommer med, men det er klart, at forhandleren nok har glædet sig for tidligt.