23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Efter Starmark-salg: Forhandler giver garanti på brugtkøb

Mercedes-Benz CPH lancerer konceptet Certified, som åbner op for to-års garantier på brugte ’stjernebiler’.

GARANTI Mercedes-Benz CPH, som i dag findes i Ishøj og Hørsholm er klar med et nyt koncept for brugte biler. Mercedes-Benz CPH kaldet det Certified og det giver køberne to års garanti på brugtkøbet, præcis som man kender det fra en række bilproducenters ordninger på nye biler. Jan Friis Henningsen, der er salgsmanager hos Mercedes-Benz CPH har fået ansvaret for Certified-konceptet. Han uddyber bevæggrundene:



- Vi har implementeret Certified-konceptet for at minimere den utryghed, man kan have som brugtbilkøber. De 24 måneders nybilsgaranti betyder, at vi står inde for kundens bil, som var det en fabriksny Mercedes, siger Jan Friis Henningsen.



Ikke alle stemples Certified

Mange læsere forbinder måske Mercedes-Benz CPH med navnet Starmark. I slutningen af august 2017 stod det klart, at Ejner Hessel ville overtage Starmark i Vejle og Aalborg - bilhuse, der har specialiseret sig i brugte Mercedes-Benz-biler i selvstændige og relativt store afdelinger.



Det betød samtidig, at Mercedes-Benz CPH frasolgte sin andel i Starmark, hvilket dog også skulle betyde, at de to bilhuse ville arbejde frem mod ny ordning til købere af brugte Mercedes-Benz-biler.



Skal man tro Mercedes-Benz CPH selv, så er det langt fra alle biler, der uden videre vil blive stemplet og anerkendt som ’Certified’. Jan Friis Henningsen fortæller:



- For det første er det en Mercedes-Benz, med alt hvad det indebærer af kvalitet i konstruktion og materialer. Det i sig selv er naturligvis et godt udgangspunkt, siger han og fortsætter:



- Men vi er endnu mere kræsne på kundernes vegne, når vi udvælger biler til certificering. Ingen bil er over 6 år gammel og ingen har kørt mere end 150.000 km. Hvis en bil har været skadet, så den skulle på opretterbænk, bliver den aldrig til en Certified-model. Den gælder også, hvis servicebesøgene ikke er overholdt.



Papir på klargøringen

De biler, der er blevet udvalgt til certificering, gennemgår dernæst en grundig klargøring - først en mekanisk, så en kosmetisk. Bilen gennemses efter en tjekliste udarbejdet af Mercedes-Benz i Stuttgart.



Eventuelle reparationer udføres og sliddele udskiftes med nye, originale dele, fortæller folkene fra Mercedes-Benz CPH. Jan Friis Henningsen henviser blandt andre til en brugt E-Klasse:



- Ved den kosmetiske klargøring tjekker vi for rust, stenslag, buler og ridser. Når vi er færdige, har vi i snit arbejdet mere end otte timer på en bil, men så er det også svært at se forskel på en Certified bil og en fabriksny. Og med enhver bil følger den udbedringsliste, der er arbejdet efter, så den nye ejer kan se hvad der gjort, forklarer han.



Kundetilfredshed

Hos Mercedes-Benz CPH vil man normalt kunne vælge imellem op til 400 Certified-biler. - Det er vigtigt for os at have et permanent stort udvalg, anfører Jan Friis Henningsen. - Når folk køber ny bil, kan de selv vælge udstyr, farver og model. Men det kan man jo ikke med brugte biler. Derfor vil vi altid have mange biler, vi kan vise frem, så man ikke skal køre fra butik til butik.



Mercedes-Benz CPH har store ambitioner med det nye brugtbilskoncept, som Jan Friis udtrykker det:



- Vi står med et unikt produkt og koncept, og det bliver super spændende at være med til at introducere det her i København og Nordsjælland og gøre kunderne godt gammeldags tilfredse, siger Jan Friis Henningsen.



Mercedes-Benz Certified introducerede officielt Certified i Mercedes-Benz CPH afdelingerne i Ishøj og Hørsholm lørdag og søndag den 28. og 29. oktober.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125