23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dæk-folk skruer helt op for kampagne

Automesser er et godt afsæt til at udbrede ny branchevejledning for en mere sikker dækbranche i Danmark.

RÅD Når det handler om at komme ud med budskabet om bedre sikkerhed blandt dækfolket, så er automesser et godt afsæt. Både når det handler om værksteder, unge under uddannelser og alle mulige andre, der enten beskæftiger sig med dæk og fælge til dagligt - eller som har planer om det i nær fremtid.

Det fortæller Volker Nitz, direktør hos Dækbranchen Danmark. Motor-magasinet møder ham på den første af de to store automesser i Danmark, au2messen i Roskilde. Det er første rigtige etape i Dækbranchen Danmarks store udrulning af foreningens nye hjemmeside branchevejledning.dk. Her kan man finder stort set alt om hjulskifte, transport af dæk, reparationer af dæk, pumpning, mobilt arbejde og kemien bag det hele. Det forklarer Volker Nitz:

- Vi bruger messerne til at understrege, hvorfor den her branchevejledning skal være med til, at dækfolk kan gøre arbejdet rigtigt fra starten. Det handler i høj grad om sikkerhed, arbejdsskader. Det handler om kundetilfredshed og det at være på forkant med Arbejdstilsynet. Og alt det, som ligger imellem det, fortæller Volker Nitz.

Branchevejledningen er gratis og kan nærstuderes af alle, som på den ene eller anden måde arbejder med dæk.

- Vi kunne godt have holdt vejledningen i en lukket kreds, men vi ønsker at komme så bredt ud med den som muligt. Derfor er vi at finde på begge af automesser, og meget snart sætter vi gang i en temmelig stor direct-mail-kampagne, så vi rammer endnu flere. Vi synes, alle skal gøres opmærksom på den her vejledning, der efter min mening leverer præcis den viden, der skal til, så vi kan løfte den samlede branche. Styrken er også, at selv konkurrerende dæk-relaterede virksomheder står bag vejledningen, siger Volker Nitz.

Dækskifte på farten
Sammen med Volker Nitz var også Arne Hansen, ligeledes fra Dækbranchen Danmark. De var ’mandsopdækket’ af Hjulle, foreningens nye maskot, der blandt andet skal sikre genkendelse af branchevejledning.

Dækbranchen Danmark havde også taget et uddrag af et afsnit af Magasinet Penge, der handlede om mobilt dækskifte. I indslaget følger man en dækmand, der kører ud på en villavej og skifter dæk på en kundens bil, alt imens DR-værten hjælper med i processen.

- Desværre viser indslaget, hvad vi nogle gange er oppe imod. Det er som sådan ikke for at hænge den pågældende dækmand i indslaget ud, men alene i klippene fra DR sker der flere ting, som ligger meget langt fra, hvad branchevejledninger siger. Blandt andet med hensyn til løft af bilen og afmontering af dæk, siger Volker Nitz.

Branchevejledningen dækker lige nu personbiler, busser, lastbiler og varebiler. Hertil er det planen, at man løbende vil udrulle lignende vejledninger til landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157