23948sdkhjf

Rivalisering motiverer nykåret Formel 1-verdensmester

Duellerne med Sebastian Vettel og Ferrari-holdet er en motivation for Lewis Hamilton til at blive i Formel 1.

VINDER Briten Lewis Hamilton (Mercedes) vandt søndag verdensmesterskabet i Formel 1 for fjerde gang i karrieren, da konkurrenten Sebastian Vettel (Ferrari) inden sæsonens sidste to grandprixer ikke længere kan hente ham.

Netop konkurrencen med tyskeren Vettel er med til at motivere Hamilton til at blive ved med at køre i Formel 1, selv om han har vundet alt, man kan komme i nærheden af.

Det siger Hamilton efter søndagens triumf, der kom i hus via en niendeplads i Mexico, efter både Hamilton og Vettels grandprix blev præget af, at de i tredje sving kørte ind i hinanden og måtte haste i pit.

- Det er fedt at være i konkurrence med Vettel. Han har opnået pole position 50 gange i sin karriere, og han skal ikke have lov til at opnå flere, for jeg kan mærke, at han kommer tættere på mig.

- Det er sådan noget, der inspirerer mig til at blive ved med at jagte sejre og mesterskaber.

- Når jeg kan se, at Vettel forlænger med tre år med Ferrari, tænker jeg, at Ferrari kommer ikke til at bryde sig om mig de næste par år.

- Jeg vil være med til at gøre det så svært som muligt for dem at vinde, og jeg ser meget frem til de kommende slag, siger Hamilton.

De to rivaler har nu vundet fire verdensmesterskaber hver.

Hamilton håber også, at fremtiden kan byde på konkurrence med Fernando Alonso (McLaren). De to var tidligere holdkammerater på McLaren-holdet og har siden kæmpet om topplaceringerne for forskellige hold.

- Bare vent til den mand får en hurtigere racer. Jeg håber, at det kommer til at gå frem for McLaren-holdet, for det hold vil altid have en plads i mit hjerte.

- Med en stærkere racer vil Alonso være en hård konkurrent. Jeg har altid godt kunnet lide at konkurrere med ham, og jeg håber, at vi få flere dueller, siger Hamilton.

De to tidligere holdkammerater havnede søndag i en uvant duel om en beskeden niendeplads.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125