23948sdkhjf

Overskuddet hos BASF vokser

Den tyske producent af blandt andet lakprodukter mærker klar fremgang.

LAKTAL BASF, der i autoverdenen og på værkstederne især er kendt som moderselskabet bag Glasurit, kan præsentere en pæn fremgang i årets tredje kvartal. Industrigiganten, som også producerer eksempelvis sprøjtemidler og andre kemiprodukter kunne for Q3 fremvise en omsætning på godt 118 milliarder danske kroner. Det er en fremgang på ni procent sammenlignet med samme periode i 2016.

Også det samlede resultat før skatter og afgifter stormer frem kontra året før. Det er lig med et overskud på 13,4 milliarder kroner, hvilket er 16 procent bedre end i 2016.

Er man aktionær i BASF-koncernen kan man glæde sig over en fremgang på 49 procent, og en indtjening pr. aktie på over 10 kroner pr. aktie. Det er 27 procent bedre end i 2016.

Dr. Kurt Bock, der er bestyrelsesformand hos BASF SE, er tilfreds med fremgangen.

- Den positive efterspørgselsudvikling fortsatte i det tredje kvartal af 2017. Vi har opnået en solid vækst i volume, endda sammenlignet med det samme stærke kvartal sidste år, udtaler Dr. Kurt Bock i en regnskabsmeddelelse fra BASF.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189