ÅRSBOG Snart nærmer sig den søde juletid - og dermed gavetid. Et oplagt bud til bilnørden er bogen Brugte Drømmebiler 2017 fra folkene bag Bilmagasinet med Anders Richter som redaktør.
Bogen er jo skrevet til forbrugere, men også professionelle autofolk kan både lade sig inspirere og måske også blive klogere. Bogen gennemgår de mange fælder, købere af brugte biler nemt kan falde i. Brugte biler kan som bekendt lide af mange forskellige fejl; Nogle omhandler manglende vedligehold, mens andre er medfødte. Der er tips til, hvor man kan finde sin klassiske drømmebil, og hvordan den kan finansieres. For amatørmekanikere er der guide til, hvordan man eksempelvis fjerner småbuler og haglskader på sin bil, samt hvordan man renser fælge
Bogen giver også anvisninger til, hvordan man kan få mest for sin brugte bil, når den skal sælges - enten privat eller til en forhandler.
Der er eksempler på 114 sjove køretøjer, som med sikkerhed vil give dig et smil på læben - og kan være betragteligt billigere end at købe en ny bil.
Bogen er på 178 sider, er i handelen nu og koster kr. 180.
Brugte bildrømme under juletræet
Bilmagasinet klar med årsbogen Brugte Drømmebiler