23948sdkhjf

LEDER: Hovsa, var det sådan, det hænger sammen?

LEDER: Regeringens lovforslag om afgifter og leasing rummer et par hovsa-løsninger. Det samme kan siges om et forslag fra Københavns Overborgmester.

LEDER: HOVSA-LOVGIVNING. HAR vi ikke hørt om det før? Og nu kører det igen, for her er tre gange hovsa.

DE NYE BILAFGIFTER: Her er der fradrag for hvor mange stjerner en bil opnår i Euro NCAP’s crashtest. I sig selv en udmærket tanke - lavere afgift må hellere end gerne fremme sikkerheden. Men hør så: Euro NCAP’s bestemmelser for hvor mange stjerner en bil får er ikke opdaterede. Tidligere gjaldt et sæt regler, i dag et andet.

DET BETYDER, AT en ældre bil, kan få et større skattefradrag selv om den notorisk ikke er så sikker som en ny. Hovsa - var det sådan, det hænger sammen.?

OG NU LEASING-HULLET. I forbindelse med de alt for langstrakte forhandlinger fremlagde regeringen et forslag til at lukke leasinghullet. En del af forslaget var at forbyde flexleasing - den type leasing, hvor leaseren står med restgælden.

DET BLEV MED rette mødt af protester fra den del af leasingbranchen, der mente at et sådant indgreb ville stride mod EU-reglerne. Efter en længe tænkepause kom skatteministeren frem til samme konklusion og trak så over natten forslaget tilbage. Hovsa - var det sådan, det hænger sammen?

OG DIESELBILER I København. Eller rettere ud af København. Hovedstadens overborgmester, Frank Jensen (S) vil nu forbyde dieselbiler i hans by. Men kun de nye - ikke de gamle. Overborgmesteren overset åbenbart, at når hans forslag skulle træde i kraft, er vi nået til at bilers udstødning skal overholde skærperede Euro VI-krav, hvorefter dieselbiler er lige så rene som benzinbiler. Til forskel fra gamle dieselbiler, der har stort udslip.

HOVSA - VAR DET sådan, det hænger sammen?

Gas geben!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112