23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hvorfor er en Ferrari altid rød?

Faktisk er en Ferrari gul, hvis vi tør tro mesteren selv, Enzo Ferrari. Men en Mazda, dén er rød. Hvordan går det dog til? Og hvorfor er en Jaguar grøn. Velkommen til bilernes farveverden.

SPORTSVOGNSFARVER Det siges, at Enzo Ferrari selv kun fortalte historien om Ferraris logo, Den Stejlende Hest én gang:



- Hesten var malet på kroppen af det kampfly, der blev fløjet af Francesco Baracca - en heroisk pilot fra Første Verdenskrig. Jeg mødte hans far, Grev Enrico Baracca og senere hans mor, Grevinde Paulina i 1923. Grevinden sagde til mig: "Ferrari, sæt min søns stejlende hingst på dine biler - det vil bringe dit held. Baraccas hest var sort - og det er den, den dag i dag - og jeg placerede den på den gule baggrund, som er Modenas gule farve.



Så derfor kan man sige, at den "rigtige" Ferrari-farve slet ikke er rød - men gul.



Nå, det ændrer nu ikke på, at italienerne selv oplyser, at cirka 55 procent af alle Ferrarier er røde. Der findes et utal af forskellige røde farver, men nuancen Rosso Corsa er den mest almindelige og nok det nærmeste, man kan komme "rigtig Ferrari-rød". Det gælder også her i Danmark.



Men ellers er Ferrarier lakeret i typisk disse farver: Altså Rosso Corsa, den rigtige røde. Rosso Fuoco er ildrød, men Rosso Monza er en "hurtigere" rød nuance opkaldt efter den berømte bane. Nero Daytona er et navn med en snært af blær, mens Blue Electro nærmest er et funky navn på en blå Ferrari.



Og hør så lige dette navn: Canna di Fucile Metallico - det er en farve omkring “Gun Metal".



Så når Ferrarier er gule og blå og gun-farvede er det måske i realiteten en Alfa Romeo, der for alvor er den røde sportsvogn fra Italien.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.167