23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Forældede regler for sprøjtekabiner

AutoBranchen Danmark er mildest talt utilfreds med bekendtgørelse.

INDRETNING I bekendtgørelsen om indretning af sprøjtekabiner fra 1993 står der specifikt beskrevet, hvordan en kabine skal være indrettet.



Der er sket en stor udvikling i indretning af sprøjtekabiner de seneste knap 25 år, og da lovgivningen ikke er fulgt med, er bekendtgørelsen en stor udfordring for mange værksteder, der ikke lovligt kan arbejde med den nyeste teknologi.



Det gælder både stationære og mobile kabiner, der i højere grad tilgodeser sikkerhed, miljø og effektivitet. Nu kan en ændring af bekendtgørelsen være på vej, og det har AutoBranchens VidenCenters miljøkonsulent Johnny Lauridsen arbejdet for gennem længere tid.



- Vi har haft flere møder med Arbejdstilsynet, og de ser positivt på muligheden for at få ændret den del af bekendtgørelsen, der forhindrer anvendelse af kabiner med den nyeste teknologi. I stedet for en detaljeret beskrivelse skal kabiner være indrettet efter gældende standarder, fortæller han.



Der er sat gang i en revision af hele bekendtgørelsen for halvandet år siden, og arbejdet fortsætter muligvis et år endnu, men en hurtigere ændring af kabinereglerne vil give værkstederne fordele med det samme.



- Der er helt åbenlyse fordele, hvis ændringen bliver lavet. Det bliver lettere at indrette værksteder, og mindre reparationer vil kunne blive lavet hurtigt, sikkert og miljøvenligt. Vi kan ikke vente længere, så vi håber, at ændringen kommer på plads snarest, siger Johnny Lauridsen.

Læs bekendtgørelsen her.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172