23948sdkhjf

Scangrip og Glasurit samarbejder om LED

Scangrip fra Svendborg har udviklet dagslyslamper til colourmatch og inspektion for fejl i lakken.

LYSKILDE Colourmatch-lamper er ofte tunge, bliver varme og æder batteri på ingen tid. Sådan var virkeligheden indtil for ganske nylig. Men Scangrip fra Svendborg har lanceret anden generation af sine dagslyslamper med LED-lyskilder.

- Den nye serie af lamper kan køre to farvetemperaturer på dels 6500 kelvin og 4500 kelvin. Dermed lever den op til de colormatching-kriterier, som for eksempel Glasurit har, fortæller, direktør i Scangrip, Anders Borring.

Scangrip designer og producerer lamper til mange formål og flere industrier. Også autolak.

- Vi var i kontakt med BASF Coatings (Glasurit) under udviklingen af anden generation af lamper og fandt ud af, at det er vigtigt for autolakerere, at colourmatching foregår ved 6500 kelvin farvetemperatur, siger Anders Borring, direktør i Scangrip.

6500 kelvin er det man kalder ægte dagslys, og det har tidligere været umuligt at opnå med LED, og svært med andre lyskilder. Men nu er teknologien moden, og det har Scangrip reageret hurtigt på.

Ved at kunne skifte mellem to farvetemperaturer er det nemmere at finde fejl i lakken. Den varme tone er også bedre til at inspicere lyse overflader, mens den koldere 6500 kelvin er bedre til at inspicere mørke overflader samt til at sammenligne et farvekort med bilens lak. Noget der er ekstremt vigtigt, når den rigtige farvetone skal vælges.

Lamper i flere størrelser
Dagslyslamperne fra Scangrip fås i mange udformninger. Størst er Multimatch 2, der med et lysudbytte på op til 2500 lumen er perfekt til at inspicere større områder.

Lampen kan justeres i fem trin, og i to forskellige temperaturer. Den er i aluminium med gummikanter, og er støv- og vandtæt (IP67). Multimatch 2 kan monteres på en trefod eller på passende holder.

I-Match 2 er en pandelampe, der kan lyse i både 4500 kelvin og 6500 kelvin. Den kan lyse i 2,5 til 5 timer. Det specielle ved lampen er spredningen af lyset, der oplyser en større cirkel end en traditionel pandelampe - det giver mere råderum for brugeren.

Sunmatch 2 er den perfekte lampe til colourmatch. Lille nok til at holde komfortabelt i én hånd, når der er farvekort i den anden. Sidst og mindst er Matchpen, der er en lille pen til forskellige arbejdsopgaver.

Opfylder krav til colourmatch
Glasurit har valgt at tage de danskudviklede lamper ind i sortimentet.

- Vi kan se, at der er et behov for lamper, der dels har den rigtige farvetemperatur og dels har den fleksibilitet, som LED lamper giver. De bliver ikke særligt varme, og de kan køre længe på batteri. Og med muligheden for at køre med 6500 kelvin opfylder lamperne vores krav til colourmatch, fortæller Johnny Petersen, der er konsulent og underviser fra Glasurit.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157