23948sdkhjf

FDM præciserer i sag om plastdele og rust

FDM er uenig i udlægning i artikel i Motor-magasinet.

GENMÆLE Under rubrikken ’FDM: Plastdele fremmer ikke rustangreb’ bragte Motor-magasinet i sit seneste nummer (nr. 35) en artikel om FDMs holdning til forbyggelse af rust. Både artiklens overskrift og indhold efterlader det indtryk, at FDM mener, at plasticafdækning af undervognen på moderne biler er uproblematiske. Det er ikke korrekt. Tværtimod. Udgangspunktet for FDMs udtalelser var en henvendelse fra Motor-magasinet, som bad om FDMs kommentar til en konkret pressemeddelelse fra Dinitrol, hvor plastikafdækning blev kaldt en "tikkende bombe". Et udtryk som af FDMs seniortekniker Jørgen Jørgensen blev opfattet mere som en indtrækker fra rustbeskyttelsesbranchen end et faktum. Det er dog ikke det samme som, at plastskjolde ikke kan være problematiske.

Med den udvikling som vi har set på nyere bilkonstruktioner, kan der være endog særdeles fremskredne rustangreb på en undervogn, med eller uden plastafdækning, men der kan gå rigtig lang tid, før at disse angreb udgør en reel sikkerhedsmæssig risiko, og dermed ligefrem bliver en "tikkende bombe," som pressemeddelelsen gør dem til.

I autobranchen kan der næppe herske tvivl om, at FDM i årevis har anbefalet supplerende rustbeskyttelse, og at rustbeskyttelse skal fortages af kompetente aktører som blandt andet sikrer, at der fortages den fornødne afmontering af plastafdækninger mv.

FDM anbefaler supplerende rustbeskyttelse ud fra det faktum, at biler fortrinsvis stadig er lavet af stål, og at stål ruster. Men også fordi bilen for mange bilejere er en meget stor investering, de har en interesse i at beholde længst mulig og i bedst mulig stand.

Derfor er vi ærgerlige over den undren, Motor-magasinets artikel forståeligt nok har givet anledning til, og som ikke er dækkende for FDMs holdning og anbefalinger til rustbeskyttelse.

I interviewet forholdt seniortekniker Jørgen Jørgensen sig alene til Dinitrols udsagn, ligesom han ikke blev forholdt artiklen fra svenske Vi Bilägere, som der henvises til. Derfor er det heller ikke korrekt, når Motor-magasinet skriver, at FDMs syn på problematikken kommer efter en artikel i det svenske magasin. Som nævnt blev FDM bedt om at kommentere konkret på Dinitrols pressemeddelelse om, hvorvidt plastskjolde udgør en "tikkende bombe."

Læs Motor-magasinets kommentar til FDM her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094