Hvornår kan et bilkøb ophæves?

JURA Meget ofte er de spørgsmål, vi får på kontoret, udsprunget af købelovens reklamationsret, ligesom det også er tilfældet med de sager, der behandles i Ankenævnet. De seneste dage har spørgsmål om afgifter dog fyldt væsentlig mere.

Bestemmelsen i købelovens § 78 stk. 1 nr. 4 om ophævelse af et køb kræver, at manglen ikke er uvæsentlig. I § 78 fremgår det også, at en køber ikke kan kræve ophævelse af købet, hvis sælgeren tilbyder omlevering eller afhjælpning, medmindre afhjælpningen ikke er sket inden rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for køberen. Hvis de sidste punkter ikke er opfyldt, vil der af disse grunde alligevel kunne ske ophævelse, selvom manglerne måtte være uvæsentlige.

Når jeg tager dette spørgsmål op, er det fordi det er relativt sjældent, at der forekommer sager, hvor man skrider direkte til ophævelse, uden at der forinden er tilbudt og forsøgt afhjælpning, som så er mislykkedes. Der er dog sager, hvor manglen efter sin karakter ikke lader sig afhjælpe, og hvor den eneste mulige løsning reelt set vil være en ophævelse af købet. Spørgsmålet er så, hvor lidt der egentlig skal til, for at der kan skrides direkte til ophævelse, når man også skal se på, at manglen ikke må være uvæsentlig.

Leveret uden metallak
På det seneste møde i Ankenævnet behandlede vi en sag, hvor netop dette forhold var sagens kerne. En kunde havde bestilt en ny bil, og i slutsedlen var anført, hvilken farve den skulle have, og der var anført et tillæg for metallak på 12.000 kr. i runde tal.

Undervejs, inden bilen blev produceret, besluttede kunden sig dog for en anden farve, og slutsedlen blev ændret i overensstemmelse dermed. Det fremgik af salgsmaterialet, at den omhandlede farve var en metallic farve, og tillægget på 12.000 kr. blev derfor også fastholdt.

Bilen kom hjem, blev betalt og leveret til kunden. Kort tid efter leveringen reklamerede kunden over forskellige, primært mindre fejl på bilen, men herunder også at farven ikke så ud til at være metallak, således som det ellers var beskrevet i brochurematerialet, og som der var betalt for.

Forhandleren konstaterede, at det var korrekt, at bilen ikke havde metallak, og tilbød efter nogle overvejelser, at de påtalte fejl, selvfølgelig kunne og skulle afhjælpes, men den manglende metallak kunne ikke afhjælpes. forhandleren tilbød derfor, enten at tilbagebetale merprisen for metallak, eller at der kunne bestilles en ny bil i en metalfarve, mod at kunden betalte en byttepris, som samlet blev opgjort til 37.000 kr. Ingen af disse tilbud ville køber acceptere, og sagen endte derfor i Ankenævnet.

Tilbød at tilbagebetale tillægget
Overfor Ankenævnet krævede kunden handlen ophævet, og derfor har den relevans til de indledende bemærkninger. Vil det være en hævebegrundende mangel, at en bil ikke er leveret i metallak som bestilt og betalt for, men dog i den farve, som kunden selv har valgt i den tro, at det er en metallak, således som det også er beskrevet i det af producenten udfærdigede brochuremateriale. Det spørgsmål skulle nævnet tage stilling til.

Sager drøftes selvfølgelig altid under nævnets behandling, og der vægtes for og imod parternes synspunkter. I denne sag nåede et enigt nævn frem til, at det faktisk var en hævebegrundende mangel under de foreliggende omstændigheder. En væsentlig begrundelse var, at manglen ikke lod sig afhjælpe. Det ville jo ikke være en korrekt afhjælpning at omlakere hele bilen til en metallak, så den mulighed var udelukket. Der kunne derfor ikke ske en fysisk afhjælpning.

Kunne man så ikke sige, at manglen var uvæsentlig, når kunden trods alt selv havde valgt farven? Og forhandleren havde jo tilbudt at tilbagebetale forskellen - altså merprisen. Det blev imidlertid lagt til grund, at det ikke kunne kaldes for uvæsentligt, idet kunden jo specifikt havde anført og betalt for metallak, således som det også fremgik af brochuren.

Det var derfor heller ikke tilstrækkeligt at betale et afslag svarende til merprisen.

Kunden havde krav på at ophæve købet
Hvis vi skal henholde os yderligere til bestemmelsen i købelovens § 78, så havde forhandleren ikke tilbudt omlevering.

Han havde tilbudt et bytte, hvor kunden skulle betale en byttepris på 37.000 kr. dog med fradrag af de 12.000 kr., han allerede havde betalt for meget.

Et sådant tilbud kan ikke betegnes som en omlevering, og derfor blev resultatet, at kunden havde krav på at ophæve købet.

Ved ophævelsen skal kunden have købesummen tilbage med fradrag for de kilometer han har kørt, hvilket i dette tilfælde blev fastsat til 1,50 kr. pr. km. Såfremt forhandleren af egen drift havde tilbudt omlevering, ville der ikke have været grundlag for en sag.

Nogen vil måske synes, at det er en meget hård afgørelse og undre sig over, at manglende metallak på en bil til mere end 300.000 kr. kan udløse en ophævelse.

Men hvad nu hvis bilen havde været bestilt i blå og var kommet hjem i grøn? Så havde man nok ikke været i tvivl om, at kunden ville have krav på at få den korrekte vare.

Det havde han heller ikke fået i denne sag, og derfor er der også efter min opfattelse tale om en korrekt afgørelse.