Bjergenes allerondeste bæst

MUSKELVOGN Jo, der går en direkte tråd fra nutidens Mercedes-AMG GT tilbage til Mercedes Mågevinge fra 1950’erne og til den forfærdeligt dyre Mercedes SLS (også med mågevinger) fra 2010. Altid hårdhudet 2-personers sportsvogn med lang frontklap og mange hestekræfter. Og en køremåde, man aldrig glemmer, når man først har været over speederen.

Men mens Mågevingen fra 50’erne er ubetalelig og SLS fra nutiden er umanerligt dyr, er en AMG GT dog nogenlunde til at betale; da den er i samme prisleje som en Porsche 911 for eksempel.

Der er mange AMG GT’er at vælge mellem, alle med samme dna; nemlig sportsvogn, frontmotor, V8 og plads til to og kun to. Nogle gange som coupé, andre gange som roadster med kaleche.

Giftig, giftig og mere giftig
Jeg møder hele familien GT til et arrangement på og nær racerbanen Bilster Berg i det centrale Tyskland. Landevejskørsel over to dage - men aldrig tør asfalt under bagdækkene, der er så brede, at de mere ligner baghjul til en Formel 1 fra Niki Laudas tid end noget til en sportsvogn anno 2017. Og alligevel bliver hver eneste kilometer en kamp efter at finde grip. I hvert fald, når speederen får lov at gøre, som den har allermest lyst til.

Men en AMG GT kan også cruise i tilbagelænet stil. Dyb buldren fra V8’eren med en snert af fiskekutter; armen i karmen og lad bare bilen selv finde rundt i de mange gear. Eller du kan gøre det via de to store paddles på rattet.

Men vi kører også på den nye racerbane Bilster Berg, en racerbane du måske har hørt om. Det nye anlæg med en nogle kilometer asfalt formgivet med hjælp fra rallylegenden Walter Röhrl; sådan en slags mini-Nürburgring. Netop "vores" dag på Berget regner det det meste af tiden. Så det blev én lang kamp for at finde grip.

For en giftigt opsat AMG med giftigt mange hestekræfter på en giftig racerbane. Giftigt!

Nå, Michelin-dækkene stod enormt fast, og regnsvejrsgrip er imponerende; men selv om jeg gjorde, hvad jeg kunne for at liste bilen rundt i svingene, kom den alligevel pludseligt med bagenden.

Sådan er det - biler med over 500 heste under hjelmen kræver altid en fast hånd; det gælder også en AMG GT R. Tro mig.

Bedste køb? Tag den billige
Men åhhh, nu kommer det vanskelige spørgsmål: Hvilken AMG GT skal man så vælge?

Selv om alle GT’erne appellerer til bilhjertet (og speederfoden), er det faktisk ikke så vanskeligt endda. Men lige indledningsvis: Alle i denne familie er brølstærke, der er rigeligt med fart, drøn og brøl i samtlige versioner. Så her løber man aldrig tør for fart eller oplevelse.

Og så begynder man at kunne tage hul på andre egenskaber, komfort for eksempel. Og jo, måske lyder det mærkeligt, men selv en AGM GT kan blive for hård; den kan i hvert fald blive så hård i filten og i affjedringen, at man skal overveje, om det nu alligevel er for meget af det gode, hvis bilen også skal køre i hverdagen - den tvivl kommer faktisk snigende, hvis man kører mange kilometer i AMG GT S. Men problemet er til at løse; tag en GT uden videre bogstaver. Den hopper ikke hen over ujævnhederne; men sluger dem bare. Og med 476 heste er der rigelig med fart. Og med en prisforskel på i runde tal 400.000 kr. kan også det vel spille ind.

Overvejer du AMG GT udelukkende for først og fremmest for at gennemprygle nogle Porsche til en track day på Knutten, Nürburgring eller måske Spa, er diskussion helt unødvendig: Tag en GT R. Det grønne monster.

AMG siger det ikke lige præcist; men det hele passer jo med, at netop denne bils signatur-farve er lysende grøn - helt sikkert fordi tyskerne satsede på, at bilen med dens grønne lak skulle sætte omgangsrekord på Nürburgrings Nordsløjfen; banen, der blandt fans nyder kælenavnet, "Det Grønne Helvede."