23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sådan serviceres en AMG

At servicere en AMG kræver respekt, tænk bare på topfarten, pointerer AMG-mekaniker, Steen Thonberg.

AMG-SERVICE Det må da være en særlig oplevelse at servicere en bil med så stor effekt, så høj topfart og så enorme bremser?

Steen Thornberg, er AMG Service Expert hos Mercedes-Benz CPH og i øvrigt Danmarks eneste AMG Performance Center. Han kan gengive fornemmelsen, følelsen.

Steen, hvad tænker du, når du åbner frontklappen på en AMG - måske ligefrem en AMG GT?

- For det første; det sker jo med en vis passion, når man åbner ned til det ypperste af det ypperste. Men selv om jeg ikke tænker det hver gang, jeg åbner en AMG-frontklap, ved jeg jo, at AMG’s filosofi er at konstruere biler, der til enhver tid er den hurtigste på Nürburgring i sin klasse, og at den samtidig skal kunne bruges til hverdag.

- Men man skal som mekaniker gøre sig det klart, at her er en performancebil, der kan køre 300 kilometer i timen. Men her bliver dette med kunne køre på vejen spændende igen, for en almindelige Mercedes diesel kan jo køre 250 i timen. Så også den kræver omhyggelighed. Det er jo derfor at antallet af service-punkter er stort set det samme - dog med undtagelse af de absolut hurtigste AMG’er; her er lidt flere, forklarer AMG-eksperten.

Tjek især bremser og dæk
- Så alt i alt. Hvis en kunde bruger sin AMG, som den også er tænkt til - nemlig kørsel på bane - skal man være særligt opmærksom på for eksempel bremser og dæk. Men basalt er service på en AMG det samme som på en almindelig Mercedes. Det er ikke noget med som med nogle italienske biler, at det kræver to mand i 14 dage - for nu at overdrive lidt! - at foretage et almindeligt service. Og der er i hvert fald ikke noget med, at man skal tage motoren ud for at skifte tændrør.

- Og selv om jeg er ude på værkstedet, ser jeg jo, at netop dette er et godt salgsargument - der er ikke noget med, man bliver ruineret af at køre en AMG til service.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|