23948sdkhjf

Vær opmærksom på forbrugsmaterialerne

Gode råd om forbrugsmaterialer til karrosserireparation.

VEJLEDNING - Når der udføres karrosserireparation, er det ikke kun et spørgsmål om karrosseridelenes kvalitet Også de forbrugsmaterialer, som anvendes, skal være kvalitetsgodkendt af bilproducenten eller af samme dokumenterede kvalitet, påpeger Finn Larsen, teknisk konsulent hos AutoBranchen Danmark.

- De karrosseriværksteder, som har adgang til bilproducentens vejledninger og manualer, kan der læse sig frem til, hvilke forbrugsmaterialer der skal anvendes. Mange bilproducenter har deres egne godkendte materialer, som skal anvendes, for at karrosserisikkerhed og garanti kan opretholdes, siger han.

Forkert lim

- Mange reparatører har en misforstået holdning til forbrugsmaterialer i forbindelse med karrosserireparation, men fakta er, at anvendes de forkerte materialer, kan det koste fabriksgarantien og i nogle tilfælde også sikkerheden på køretøjet. I dag erstatter mange producenter svejsning med limning på eftermarkedet, og anvendes en forkert lim, kan det have stor betydning for reparationen og førerens sikkerhed. Det samme er gældende ved rudelimning. Alle bilproducenter anvender i dag polyuretan lim i produktionen og skriver derfor i deres manualer, at denne lim også skal anvendes på eftermarkedet, forklarer Finn Larsen.

Anvendes alternative lime med anden sammensætning end polyuretan, bortfalder garantien ikke bare på ruden, men også på karrosseriet i rudeområdet. Reparatørerne har mere eller mindre pligt til at sikre, at reparationer bliver udført med materialer, som er af samme dokumenterede kvalitet som dem, der anvendes i produktionen.

De, som anvender bilproducenternes manualer i forbindelse med skadesberegning, oplever, at manualerne er et godt værktøj til at få det hele med på skadesberegningen fra starten.

PSA manual

Efter manualen fra PSA vil følgende forbrugsmaterialer skulle anvendes i forbindelse med udskiftning af en svejset bagskærm. Produkterne findes med originalt reservedels nummer:
- 1K karrosseri - til limning af skærmkant
- Kant-sealer - ved C-stolpe og lygteopstilling
- Svejseprimer - mellem plader inden 
- PVC-erstatning - til genetablering af panel og vognbund
- Rudelim - siderude 
- Skæretråd - udskæring af siderude 
- Dæmper-pap - indvendig bagskærm 
- Skum - til genetablering af FormBaffers 
- Hulrumsbeskyttelse 
- Undervognsbeskyttelse

Kilde: PSA manual

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125