STUMPER Ford Motor Company søsætter nu for første gang i 40 år et nyt mærke til reservedele i Europa. Konceptet hedder Omnicraft og som tidligere omtalt er der tale om, oliefiltre, bremseklodser og -skiver, startere og generatorer. Senere vil Ford udvide programmet til også at omfatte luftfiltre.
Som noget nyt kan bilproducenten fortælle, at salget i Danmark starter i slutningen oktober. Omnicraft-delene være tilgængelige hos flere end 4.000 Ford forhandlere fordelt på 11 markeder i Europa, herunder altså på dansk jord. Janne Kämäräinen, der er adm. Direktør hos Ford Motor Company Danmark uddyber satsningen:
- Ford har attraktive biler, og mange af vores forhandlere tager konkurrerende bilmærker i bytte ved en handel. Disse biler har forskellige vedligeholdelsesbehov, der skal udføres, før bilen videresælges på brugtbilsmarkedet, og vi ønsker at sikre, at vores forhandlere også har adgang til reservedele til disse biler, leveret af os, udtaler Janne Kämäräinen i en pressemeddelelse.
Massiv vækst på vej
Den amerikanske bilproducent mener selv, at Ford-værkstederne med Omniocraft vil være i stand til at udføre kvalitetsreparationer til konkurrencedygtige priser på andre bilmærker. Omkring 2.000 sliddele til de mest almindelige reparationer vil være tilgængelige, og programmet vil løbende blive udvidet.
Ifølge Ford har eftermarkedet for reservedele til autobranchen en anslået værdi af knap 3,5 billioner danske kroner. Men markedet vil vokse med 70 procent over de næste seks år og frem. Visionen for Ford på det store marked er, at mellem 10 og 15 procent af salget af Fords reservedele skal komme gennem Omnicraft. Ford lover, at priserne på delene, når profitten er hentet på salget af OE-delene fra diverse producenter, bliver holdt lave, så Omnicraft vil kunne være et reelt salgsredskab.
Ford i Danmark starter salg af dele til konkurrenter
Ford i Danmark vil fra oktober sælge dele til konkurrenterne under navnet Omnicraft.