23948sdkhjf

11.000 modelbiler under hammeren

Racerkører Peter Monteverdis utrolige modelbilsamling er sat til salg.

SKALERING Den nu afdøde schweiziske racerkører og bilproducent Peter Monteverdi samlede ikke blot på rigtige sportscoupeer, racerbiler, limousiner og offroad-køretøjer. Han opbyggede også en af Europas største bilsamlinger af modeller i skala 1:43. Samlingen består af mere end 11.000 modelbiler, og nu skal de alle sælges via auktionsfirmaet Classic Sports Cars Holland, efter at have været udstillet på et museum i Basel gennem flere år.

I samlingen er der modelbiler fra Corgi, Dinky, Lesley, Tekno og Märklin fra førkrigs-æraen helt op til Monteverdis død i 1998. Og på hylderne kan man finde fuldstændige samlinger af samtlige rigtige bilmodeller fra Aston Martin, Ferrari, Maserati, Porsche og - selvfølgelig - Monteverdi.

Talrige kuriøsiteter findes også såsom Roberto Rossellinis Ferrari 375 MM, Regensburg Porsche 911 fra B&B og Beast of Turin, Marcello Gandinis Alfa Romeo Navajo Concept - ja, selv Bat Car fra Bertone.

Den nuværende ejer af samlingen, David Nieuwnhuis, sælger samlingen samlet og er villig til at bytte hele molevitten for den rigtige specialbil eller to - i skala 1:1 naturligvis...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.362