23948sdkhjf

Ford slår et slag for forlygterne

Intelligent forlys kan mere end bare at se godt ud - det kan redde liv.

UDSYN Nyt LED-lys på bilen er noget, de fleste nok bruger til at sætte streg under over for naboen, hvorfor ens egen bil er lige det federe end vejens øvrige biler. Andre får måske intelligent lys leveret sammen med en leasingpakke, mens nogle sikkert slet ikke tænker over, hvad ny lysteknologi på biler egentlig har at sige.

Derfor har Ford i løbet af 2017 sat fokus på forlygterne, og her er pointe netop, at det ikke kun er designet, der er forandret - teknologien har ændret sig drastisk i løbet af de sidste 100 år. Ford har af samme årsag skabt et foto, hvor man tydeligt kan se den historiske udvikling af lysteknologier på biler, ganske enkelt ved at sætte en cyklist i rampelyset.

I billedserien ses en cyklist på 12 meters afstand i skæret af et par forlygter. Her ses forandringen af lygteteknologi gennem tiden tydeligt.

Hingsten viser vejen
Ford har måske meget oplagt taget en af sine mest ikoniske biler til at demonstrere forskellen. Man har brugt lyset på en Ford Model T fra 1908 - videre til Ford modeller fra 1930’erne, 1960’erne, 1970’erne, 1990’erne og helt frem til en spritny Mustang.

- Vi er kommet ud af den mørke tidsalder, hvad angår lygteteknologi, fortæller Michael Koherr, Fords forsker og ingeniør i lygteteknologi og fortsætter:

- Det er utroligt, hvor stor forskel ændringerne har på sikkerhed og komfort.

Bilister i en model T - som blev solgt i mere end 15 millioner eksemplarer - skulle først tænde acetylen-lamperne for at få lys, men den lyste stadig ikke kraftigt nok, og datidens bilister kunne derfor have problemer med at se i mørket.

Mindede om stearinlys
I dag bruges xenon, LED og laserlys, der automatisk tilpasser sig bilens fart, vejens omgivelser og følger rattets bevægelser. Moderne forlygter er desuden designet så lyset gradvist fader ud ved lyskeglens ende, fremfor at stoppe brat - så objekter gradvist kommer til syne i mørket.

- Vi er gået fra hvad der kan sammenlignes med stearinlys til effektive xenon- og LED-forlygter. I fremtiden vil der komme endnu kraftigere LED-forlygter på biler, hvilket kan hjælpe bilisterne til at være mere opmærksomme på trafikken og især omgivelserne, uddyber Michael Koherr.

- Forskellen på dengang og nu er som nat og dag.

Ikke nok med at forlygter er blevet mere effektive og giver et bedre lys, så udvikles et nyt system der giver bilister bedre overblik på mørke veje og gør dem mere opmærksomme på omgivelserne

- Vi er i gang med at udvikle et system, der hjælper med at lade bilister blive opmærksomme på fodgængere, cyklister og dyr i bilens bane. Det bruger et infrarødt kamera, til at finde og følge mennesker og større dyr, der er op til 120 meter væk, fortæller Michael Koherr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094