23948sdkhjf

Magnussen om Alonso-ballade: Det var bare ræs

Kevin Magnussen og Fernando Alonso talte grimt om hinanden, men det var spil for galleriet, siger danskeren.

FORMEL 1 Kevin Magnussen (Haas) var i hård kamp mod Fernando Alonso (McLaren) i søndagens Formel 1-grandprix i Malaysia.

Og der blev råbt nogle grimme gloser over radioen. Alonso var rasende efter kontakt med Magnussen.

- Sikke en idiot. Hülkenberg har ret, lød det fra Alonso over radioen.

Spanieren henviste til, at Nico Hülkenberg (Renault) tidligere på sæsonen havde kaldt Magnussen for feltets mest usportslige kører.

- Hvad fanden laver den fyr, sagde Magnussen om Alonso.

Efter grandprixet nedtoner Magnussen de grimme ord over radioen.

- I virkeligheden var det bare ræs. Hvis ikke du brokker dig, ryger du bagud i bedømmelsen fra dommerne, og så risikerer du en straf. Så det var bare ræs, siger Magnussen til TV3+.

Danskeren var ikke helt tilfreds med optakten eller selve grandprixet i Kuala Lumpur.

- Vi var ikke hurtige nok i dag eller i hele weekenden. Vi vidste, det ville blive svært, når der ikke var mange, der kørte af banen, siger Magnussen.

18 ud af 20 kørere gennemførte søndagens ræs, og det betød, at det var svært at avancere placeringer på den konto.

Til gengæld var Magnussen hurtig fra start og avancerede otte pladser i løbet af de første tre-fire omgange.

- Jeg fik nogle gode muligheder og huller, og jeg kom en god sjat op. Jeg lå deroppe, havde fart i bilen i starten og gav den alt, hvad jeg havde.

- Men jeg var nødt til at kigge på dækkene og få skiftet dem ud. Det ødelagde vores chancer for point, siger han.

Magnussen var allerede i pitten efter ti omgange og raslede ned gennem feltet. Og så var de andre biler bare hurtigere og umulige for Haas-køreren at overhale.

- I øjeblikket er det sådan. Dermed ikke sagt at det ikke er muligt at hive noget op af hatten. Men vi er dårligere end de andre, end da vi startede sæsonen, erkender Magnussen.

Løbet blev vundet ag Max Verstappen, mens Hamilton med en andenplads udbyggede sit forspring i den samlede stilling.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172