23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

30 år og nyt skadecenter

DAS Karrosseri i Rødovre fejrede jubilæum og indviede specielt alu-skadecenter.

FEST Hvis man tror, en Tesla ikke kan køre galt, vil et besøg hos DAS Karrosseri i Rødovre bevise det modsatte. Her ligger Teslas eneste skadescenter øst for Storebælt, og indehaveren Kim Myrup kunne fredag den 22. september fejre indvielsen af en ny skadehal samt firmaets 30 års jubilæum.

Her var der såvel røde pølser og røde Tesla’er, levende musik og et bugnende gavebord.

Kim Myrup har, siden han forlod skolen, arbejdet med reparation af biler på en eller anden måde. Rektor for Krebs Skole i København sendte ham ud i verden med bemærkningen om, “at det boglige har vist ikke din store interesse, men du er rigtig dygtig med dine hænder. Du skal nok blive til noget".

Og det blev til historien om en mand, der om nogen, har viet sit liv til biler. Hans kone, Berit Brinell fortæller:

- Allerede som 4-årig malede han sin egen 3-hjulede cykel, og da han som 15-årig kom i lære som autolakerer, viste det sig hurtigt, at det havde han flair for. Han har malet alt fra store tankvogne med specielle dekorationer til graduerede striber på væggen - i fri hånd. Så øjemålet er også godt.

Ved tilfældighedernes spil kom han til Bøgely i Valby, hvor han lærte det spændende, og også komplicerede, karrosseriarbejde ved ombygning af biler. En tid arbejdede han både med karrosseriarbejdet og autolakeringen. I 1987 startede Kim Myrup, sammen med tre partnere, DAS Karrosseri ApS, som senere blev omdannet til et A/S, og hvor han nu ejer 84 procent af virksomheden.

Uddannet hos Aston Martin
Der er tale om et topmoderne skadecenter med mange kompetencer. Kim Myrups store forkærlighed for James Bond og agentens foretrukne bilmærke: Aston Martin har medført, at DAS Karrosseri er det eneste A-certificerede Aston Martin værksted i Skandinavien. Og Kim Myrup har da også selv en DB11 Cabriolet samt efterfølgeren til Bond-modellen, DB 6.

Da Tesla kom og revolutionerede markedet for elbiler, var Kim Myrup straks på banen og blev den første Tesla-reparatør i Danmark, og er i dag den eneste øst for Storebælt.

Desuden reparerer DAS Karrosseri A/S de fleste skadede specialbiler, herunder Rolls Royce, Jaguar, racerbiler, mobile elværker og veteranbiler.

I gennemsnit kører der 70 reparerede auto-skader ud fra DAS Karrosseri A/S hver uge. To ud af tre er helt almindelige familiebiler, varevogne og skolevogne for alle bilmærker, og de fleste forsikringsselskaber benytter DAS Karrosseri A/S - og har gjort det i over 30 år, oplyser Kim Myrup.

DAS Karrosseri A/S har p.t. 28 medarbejdere, fordelt på skadecenter og kontoret, hvoraf flere har været med fra virksomhedens start.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web01