23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dækkamp: Sådan vil grossist levere til tiden

Dækgrossisten NDI har efterhånden sat sig tungt på landene i Skandinavien. Men det kræver omfattende lagerstyring.

LAGERPLADS Nordisk Dæk Import (NDI) har over flere årtier på det skandinaviske marked opbygget mange lagre og et effektivt distributionsnet, som skal sikre optimal leveringssikkerhed fra Gedser i syd til Nordkap i Nord.

- Det forpligter at være Nordens største dækimportør og Danmarks største grossist på personvogns- og varevognsdæk. Den store importvolumen er med til at sikre konkurrencedygtige priser. Men kunderne har foruden "den rigtige pris" også krav på stor leveringssikkerhed, og NDI er med et stort distributionsnet i hele Skandinavien garant for levering af varer to gange om dagen i storbyer samt "ordre i dag, levering i morgen" i stort set hele Skandinavien, siger Global Logistikdirektør Michael Engsig Hansen, NDI.

Brørup-lageret ligger godt
Det har krævet sine investeringer at komme helt i front på leveringssikkerhed. Ved NDI’s hovedkvarter i Brørup i Sydjylland har NDI Nordeuropas største dæklager, som her kort før bilisterne for alvor begynder at efterspørge vinterdæk er ved at være fyldt godt op.

- Vi modtog de første containere med vinterdæk allerede omkring 1. juni, og vi er så småt begyndt at levere vinterdæk fra hovedlageret ud til NDI’s øvrige lagre samt engroskunder. Lageret er spækket med lige nu 450.000-500.000 person- og varevognsdæk, hvoraf godt 350.000 er vinterdæk, så vi er godt forberedt på vinteren, siger Michael Engsig Hansen.

18 lagre i Skandinavien
Rygraden i NDI’s leveringssikkerhed er egne lagre og effektiv distribution. NDI har i Danmark foruden lageret i Brørup regionale lagre i Holstebro, Århus, Odense og Karlslunde, og distributionen til og fra lagrene sker med egne biler i et fintmasket net af distributionsruter. Norge dækkes tæt af ni lagre fra Kristiansand i syd til Tromsø i Nord. Hele Sverige nås fra lagrene i Lund samt Flen ved Stockholm, mens NDI Finland har to lagre i henholdsvis Turku og Sievi. Distributionen varetages effektivt af eksterne distributører.

- Det er en logistikmæssig udfordring at dække hele Skandinavien, ikke mindst i de mere tyndt befolkede dele af Norge, Sverige og Finland. Levering og distribution af dæk til og fra lageret i Tromsø højt mod nord i Norge foregår eksempelvis med både lastbil og båd. Men trods de store afstande i Nordskandinavien lykkes det stort set at holde 24-timers leveringsfristen i de tyndt befolkede områder, fortæller Michael Engsig Hansen, som i denne tid holder et ekstra skarpt øje med vejrudsigten.

- For os og hele dækbranchen vil det optimale være en omgang tidligt vintervejr, så bilisterne bliver mindet om, at sommerdæk i vinterføre ikke er den sikre vej frem. Forleden morgen var der kun 2,5 graders varme, da jeg kørte på arbejde. Det mindede mig om, at vi kan få frost og måske vinteragtig nedbør, før de fleste forventer det, og jeg kan garantere for, at vi hos NDI er rustet til tænderne med vinterdæk, siger Michael Engsig Hansen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03