23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Genbrugere: Endelig kom grænseløftet

Hos DAG er man lettet over, at reparationsgrænsen stiger over to år.

LØFTET De danske autogenbrugere hilser forhøjelsen af reparationsgrænsen med glæde. Men grundlæggende er aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti ikke banebrydende. Endelig! lyder det fra Dansk Autogenbrug.

- Forhøjelsen af reparationsgrænsen fra 65 til 75 procent er et markant gennembrud, som vi er ovenud tilfredse med, fastslår direktør Børge Madsen i Dansk Autogenbrug som en reaktion på torsdagens aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en omlægning af bilafgifterne.

- Man kan undre sig over, at forhøjelsen sker etapevis over to år; der er dog ikke tale om en Storebæltsbro. Men det afgørende er, at vi har vundet forståelse for, at der er god samfundsøkonomi og sund miljøfornuft i at reparere flere biler, fortsætter han.

Men når det er sagt, er autogenbrugerne kede af, at politikerne alligevel ikke nåede længere i en omlægning af bilafgifterne.

- Gidslerne - forbrugerne, autoværkstederne og bilforhandlerne - er med aftalen sat fri efter ugers tilbageholdelse, og vi under danskerne, at de får bedre råd til at købe den bil, de har behov for. Men regering og Folketing har misset en historisk chance for at gøre op med årtiers lapperi på det værdibaserede afgiftssystem, som stort set alle er enige om er uhensigtsmæssigt. Herudover kunne regeringen have demonstreret sin højt besungne grønne profil og have taget livtag med påbuddet om kun at gøre skader op med nye dele, lyder det uddybende fra Dansk Autogenbrug.

Dansk Autogenbrug noterer forligspartiernes indsats for at komme afgiftsspekulationen til livs, når det gælder leasingbiler; et marked, der også har autogenbrugernes interesse, fordi mange leasingbiler aldrig når om ad danske autoværksteder.

- Grundlæggende er aftalen udtryk for efterrationalisering. Man symptombehandler frem for at helbrede, siger Børge Madsen og henviser til aftalens bestemmelser om genberegning og efteropkrævning af registreringsafgifter og til den halve million ekstra kontrolkroner til SKAT.

- Samlet set er vi ikke i mål, understreger autogenbrugerne.henmo

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web03