23948sdkhjf

Formel 1-hold udskifter russer i Malaysia

Debutanten Pierre Gasly erstatter uheldsramte Daniil Kvyat hos Toro Rosso i weekendens Formel 1-grandprix.

DEROUTE Franskmanden Pierre Gasly får sin Formel 1-debut i den kommende weekend i Malaysia. Formel 1-holdet Toro Rosso meddeler tirsdag, at russeren Daniil Kvyat ikke skal køre.

Det Red Bull-ejede hold begrunder udskiftningen med, at det giver en bedre mulighed for at vurdere næste sæsons sammensætning af kørere.

Der vil ske ændringer på Toro Rosso i næste sæson. Carlos Sainz, Toro Rossos spanske kører, skal i 2018 køre for Renault.

21-årige Pierre Gasly, som blev mester i GP2-klassen i 2016, var i forvejen en af favoritterne til at overtage sædet fra Carlos Sainz.

Toro Rosso understreger, at udskiftningen ikke er ensbetydende med et farvel til Daniil Kvyat.

I denne sæson har Carlos Sainz i 14 løb hentet 48 point i den samlede stilling, mens Daniil Kvyat kun har høstet fire point.

Toro Rosso skriver på sin hjemmeside, at udskiftningen gælder flere end et grandprix, så Daniil Kvyat kan se frem til en længere pause.

- Daniil Kvyat har ikke vist sit sande potentiale indtil videre i år, og det er derfor, vi lader ham sidde over i de næste par løb, lyder det fra Toro Rosso.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172