23948sdkhjf

BMW klar med ny Le Mans-racer

M8 GTE er tæt forbundet med produktionen af den nye gadebil, 8-serien og M8.

SPITZENKLASSE Så er den tyske bilproducent fra Bayern klar til at sætte alt ind igen i en række motorsportsserier med en ny top-racerbil. BMW har på Frankfurt Motor Show præsenteret sin ny M8 GTE, der skal sættes ind i FIA World Endurance Championship, og dermed Le Mans, samt i den amerikanske IMSA WeatherTech SportsCar Championship næste år.

Dermed er BMW på Le Mans for førte gang siden 2011, hvor bilproducenten stillede op med en M3 GT2. Den ny M8 GTE får debut i 24-timers-løbet på Daytona Speedway sidste i januar næste år.

M8 GTE er baseret på den ny gadebil, 8-serien og M8, der får sin officielle debut på Los Angeles Motor Show i december.

Der er tale om en 4-liter V8 med TwinPower Turbo og sekstrins sekventiel gearkasse, produceret på den tyske fabrik Dingolfing og pakket umådelig smukt ind, som man kan på disse fotos. De 500 begrænsede hestekræfter er 115 færre end gadeversionen. Men med lavere vægt og racer-trim hvad angår også aerodynamik er racerbilen langt den hurtigste.

Bilen blev testet på Lausitzring i juli af kørerne Martin Tomczyk og Maxime Martin, og senere i Barcelona med også Bruno Spengler, Nick Catsburg og Phillipp Engg ved rattet. De fandt bilen velkørende og nem at arbejde med.

Motorsportschef Jens Marquardt sagde ved præsentationen i Frankfurt, at udviklingen af BMW M8 GTE er forløbet efter planen.

- Vi er umådelig stolte og kan næsten ikke vente med at se vores nye GT-flagskib udfordre de øvrige mod sejr i 2018, sagde Jens Marquardt på den tyske bilmesse.

BMW Team MTEK skal stå for WEC/VM. Det er endnu ikke offentliggjort, hvem skal køre bilerne i USA. BMW Team RLL servicerer de to M6 GTLM i IMSA-serien i år.

Til Vildmedbiler.dk har den danske racerkører Jan Magnussen udtalt, at det bliver spændende at køre mod den ny M8 GTE i den kommende sæson i IMSA og Le Mans, da BMW allerede i den nuværende M6 GTE har en potentiel vinderbil.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156