23948sdkhjf

Sæt den rette bestyrelse - det styrker butikken

Branchemand og konsulent Jens Sørensen opfordrer autovirksomheder til at hyre gode - og gerne dyre - bestyrelsesfolk, også fra andre brancher.

FOKUSERING Alt for mange virksomheder undervurderer betydningen af en stærk bestyrelse. Og alt for mange virksomheder drives desværre ikke professionelt. En bestyrelse med drive og total kompetence-afdækning kan være forskellen på succes eller fiasko. Hvorfor ikke vinde - altså leve og overleve - ved at fylde bestyrelseslokalerne op med de bedst egnede personer i bestyrelsen; de bedst passende "kort" til ens forretning?

Fem gode råd

Her følger fem indspil, som fremsynede forretningsfolk bør følge:

Søg de bedste erhvervsfolk til bestyrelsen. Betal for kvalitet, så kommer virksomheden til at tjene mere.

Sørg for et godt miks af flere fagkompetencer.

Lad bestyrelsen udfordre topledelsen, og omvendt - sørg for "tænding" og et højt energiniveau.

Arbejd med to dagsordener. Den "standardiserede" (primært tal) og den "handlingsorienterede" (fremdrift)

Tænk; "de rette fælleshjerner skaber vækst og udvikling", samt i afsikring af en stærk interaktion mellem direktion og bestyrelse.

Gå efter et miks af bundsolide og kreative typer. Gå efter folk, der kan flytte noget.

Historik ikke vigtigt

Lad ikke historik fylde for meget. Og sørg for er højt informationsniveau, specielt i tidslommerne mellem bestyrelsesmøderne.

Og så naturligvis; udvis mod og beslutningsdygtighed.

Honorarer tjener sig hjem

Det er faktuelt bevist, at den rette bestyrelse tjener honorarerne ind mange gange til virksomheden. Ofte kan man fylde et helt bestyrelseslokale med et godt hold for mindre end prisen for en enkelt topleder. Lok derfor de bedste til - det kan ikke gå hurtigt nok!

Og så skal man som virksomhedsejer vær opmærksom og konsekvent - som på det professionelle fodboldhold: skift ud i direktionen, ledelsen eller bestyrelsen, når der ikke længere bidrages eller præsteres. Succes og sejre kommer ikke af sig selv. 
 
 
Jens Sørensen, strategisk rådgiver, The Wide View.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094