23948sdkhjf

Fransk leasingtræk: Ekspert kalder det modigt

Vil køberne tilbage til at købe den næste bil, når de nu har vænnet sig til, at leasing er smart og billigt?

KOMMENTAR Interdan konstaterer en problematik ved privatleasing. Og modigt tager de fat på at løse problemet. Sådan kommenterer analytiker Henrik Kyst, partner i konsulenthuset AutoMatters, Interdans udspil.

- Vi anerkender fuldstændigt den problematik, Interdan påpeger med den udbredte anvendelse af leasing som finansieringsform. Leasing har nemlig en indbygget problematik: Ganske vidst stimulerer den på kort sigt forhandlernes værdikæde med god afsætning af nye biler for derefter - og det er en udpræget skyggeside - i takt med den vinder indpas at sætte selvsamme værdikæde under pres. For eksempel ved vigende eftermarkedsindtjening og forvridning af prisdannelsen af nye og brugte biler på grund af de store volumener og stor transparens, forklarer Henrik Kyst.

- Det er klar tale, når Interdans Kenneth Keller Hansen svarer, at forhandlerne kommer under pres med leasingformen. Og nok også klart, at importøren er under et tilsvarende massivt pres med de store volumener i forhold til at garantere restværdier overfor deres finansieringspartnere. Med Keller Hansens klare udmelding taler de forhandlernes og importørernes sag, vurderer Henrik Kyst.

Men kunderne bestemmer
- Kunderne taler som bekendt deres egen sag, og forbrugsøkonomi-tendensen dikterer stadig højere fleksibilitet, lav kapitalbinding og "pay-per-drive". pointerer Henrik Kyst videre.

- Så det bliver interessant at følge deres næste træk, som modsvar til leasing, når kundernes forventninger skal indfries. For i sidste ende kan hverken Interdan eller andre styre kundens adfærd - det er i sidste ende kunderne, der afgør, hvor de handler. Og det er dér, hvor deres behov bliver bedst opfyldt, slutter Henrik Kyst.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11