23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Regeringen: En højere grænse giver god mening

Både Venstre, Konservative og Liberal Alliance ser fordele i at hæve reparationsgrænsen. Dog skal økonomien være på plads.

MILJØDEBAT Midt i debatten om registreringsafgiften, er snakken igen blusset op om reparationsgrænsen. Autogenbrugerne kan reglen i søvne, miljøordførerne på Christiansborg er også i høj grad med på, hvad det handler om og autobranchen selv prøver gang på gang at minde politikerne om, at reparationsgrænsen ligger helt i naturligvis forlængelse af diskussionen om afgifter på biler i Danmark. En af dem, som synes, at debatten er oplagt at tage med sig er Erling Bonnesen, der er miljøordfører for Venstre.

- Det er naturligvis sund fornuft at reparere biler, hvis de stadig har kilometer i sig, så at sige. Det skal i sagens natur baseres på en faglig afvejning, som fagfolk i autobranchen træffer, siger Erling Bonnesen og tilføjer:

- Vi siger ja til at hæve grænsen, men først når vi har været hele vejen rundt og blandt andet regnet på, hvad en ændret reparationsgrænse har af betydning for staten. Især i sammenhæng med en ændret registreringsafgift og provenutab.

Netop pointen om finansieringen er Carsten Bach enig i. Han er miljøordfører fra Liberal Alliance.

- Som parti er vi også positiv stemt for at kigge på, om vi ikke kan hæve den her grænse. Men som med alt andet politik, er vi nødt til at opfordre til, at vi får regnet det her igennem, så der kan fremlægges et forslag til finansiering. Hermed kan vi også på et oplyst grundlag træffe den rigtige beslutning i forhold til reparationsgrænsen, siger Carsten Bach.

Også Christian Rabjerg, miljøordfører fra Socialdemokratiet er på bølgelængde med sine kolleger:

- Vi tilslutter os argumenterne om arbejdspladser, miljø og det generelle genbrug. Men jeg mener også, vi skal have regnet det her igennem, også når vi taler tabt provenu. Det er vigtigt, siger Christian Rabjerg.

Arbejdspladser
Både Dansk Bilbrancheråd, Håndværksrådet og Dansk Autogenbrug (DAG) har i dagene op til regeringens oplæg til en finanslov igen og igen påpeget vigtigheden af at huske reparationsgrænsen. Grænsen er med til at justere, hvor mange arbejdspladser, der genereres, og den har ifølge organisationerne i enormt potentiale set med miljøbriller.

Hos De Konservative lægger man sig op af udtalelser, som især Dansk Folkeparti har fremført i løbet af ugen - nemlig at en forhøjet reparationsgrænse er godt for arbejdsmarkedet. Det fortæller Mette Abildgaard, der er miljøordfører fra Konservative.

- Jeg anerkender, at reparationsgrænsen berører arbejdspladser, især i nogle af de yderområder, som vi i dag forsøger at understøtte. Man man sige, at der ved lavere bilafgifter i sig selv jo sandsynligvis også vil blive efterspurgte mere arbejdskraft. Jeg håber selvfølgelig også, at det kan være gældende på det her område, fortæller Mette Abildgaard og supplerer:

- Alt i alt vil det med mine miljøbriller være rigtig, rigtig fint at hæve den her grænse. Men det drøfter vi selvfølgelig i regeringen og med de øvrige partier i Folketinget.

Ingen brugtlov
Som man kunne læse i Motor-magasinet i sidste uge, den 1. september 2017, var Håndværksrådet og Dansk Autogenbrug ude i fælles front og tale brugtloven. Den omhandler en stribe regler på området for autogenbrug, og især reglerne for at opgøre bildele har de to organisationers fokus.

Det er med afsæt i at fremhæve, at flere skader i Danmark kunne laves med brugte bildele. Derfor foreslog Håndværksrådet og DAG, at man justerer registreringsafgiftslovens paragraf 7, stk. 3. Her vil man gerne supplere loven med sætningen ’Opgørelsen kan ske på grundlag af bruttopriser på nye reservedele, herunder nyt karrosseri, eller tilsvarende brugte reservedele, herunder kar-rosseridele, for så vidt som disse er i overensstemmelse med fabrikantens sikkerheds- og funktionskrav’.

Altså indskyde i loven, at brugte dele kan komme i spil. Hos hverken Venstre eller Liberal Alliance er man dog fortalere for en egentlig lov.

- Staten skal ikke blande sig i forholdet mellem bilejeren, værkstedet og forsikringsselskaberne. Jeg synes, branchen selv skal fastlægge, hvordan det her samarbejde til skal skrues sammen, siger Carsten Bach fra Liberal Alliance.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web03