23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk løftehistorie for fuld udblæsning

Under sit jubilæums-arrangement tog Stenhøj forleden sine medarbejdere og samarbejdspartnere på en tur gennem 100 års industrifortælling.

OPVISNING De var der alle sammen: Charlie Chaplin, Marilyn Monroe og Elvis. Danske soldateruniformer fra Anden Verdenskrig, EM-triumfen i 1992 og den første mobiltelefoner. Kort fortalt en stribe nedslag i den industrielle og historiske udvikling fra 1917 og til 2017. Og netop den periode er ikke tilfældig, for det er her, man finder et lille stykke danmarkshistorie - nemlig Stenhøj.

Det har virksomheden brugt det meste af året på at markere, men torsdag og fredag i sidste uge kulminerede markeringen alligevel med et todages arrangement i Messe C i Fredericia. Torsdag kunne samarbejdspartnere og flere fremtrædende branchefolk tage en tur gennem en historiefortælling, der startede, så snart man trådte ind i messecentret. Her havde arrangørerne fundet et væld af rekvisitter til lejlighed, alt fra løfteudstyr, biler fra Strøjer-samlingen og de føromtalte historiske personligheder - i mere eller mindre vellignende og levende udgaver.

Festdagen bød også på oplæg fra virksomhedens nuværende CEO Søren Madsen, der på scenen opridsede den spæde start med Sigurd Stenhøj i 1917 og tog tilskueren med tidsmæssigt op til i dag. Stenhøj havde også inviteret to oplægsholdere på scenen, nemlig Gitte Seeberg, direktør for AutoBranchen Danmark og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø. Direktøren for AutoBranchen Danmark sagde blandt andet:

- Det hører til sjældenhederne i dansk erhvervshistorie, at vi her har en virksomhed, der i 100 år har holdt ejerskabet inden for samme familie. For mig er det derfor en stor ære at være med her, fortalte Gitte Seeberg.

Fortjener stor ros
Hun kom også ind på flere af de markante omvæltninger, som bilbranchen i både ind- og udland står midt i. Hun nævnte her Uber og GoMore, der er med til at flytte rundt på menneskers forståelse af, hvad mobilitet vil sige.

- Man kan råbe op og forsøge at stritte mod de her markante ændringer, men jeg tror ikke, det hjælper ret meget. Ægget er slået ud på panden, og det er umuligt at få det tilbage igen. Udviklingen vil ikke blive rullet tilbage, og det bliver blodigt, sagde Gitte Seeberg og fortsatte:

- Jeg kan måske referere til et lidt slidt, kinesisk mundheld, der siger, at når det blæser, er der nogen, som bygger læhegn, mens andre bygger vindmøller. Det er sagen i nøddeskal. Som organisationer og autofolk må vi ikke krybe i skjul. Vi skal være klar til omlægningen.

Det var dog med branchedirektørens ord hverken hende eller organisationen AutoBranchen Danmark, som var hovedpersonen den dag. Det var Stenhøj. hun roste Stenhøj for at være dygtig til at følge med tiden.

- Jeg spurgte forleden, hvad mine ansatte hos AutoBranchen Videncenter tænker på, når man siger Stenhøj. Og det er kvalitet. Desuden mente de, at det var reglen snare end undtagelsen, at man finder Stenhøj-udstyr på autoværkstederne i Danmark, forklarede Gitte Seeberg.

Svenskerhåret er tilbage
Den anden oplægsholder, Liselotte Lyngsø, tog tilhørerne med på en tur gennem nogle af de megatrends, som kommer til at være med i den historietur, der kan laves igen om 100 år. Det dækkede alt fra 3D-print, dynamisk prissammensætning, algoritmer hos Amazon, digitale tankelæsere, mobilitet, ejerskab af biler og svenskerhår.

- Man skal have kort hår foran og et langt garn bag til. Alt kompleksiteten skal gemmes væk. I stedet skal der skabes emotionelle forbindelser og wauw-effekter. Det kan bruges masser af steder i autobranchen, og i en verden, hvor alt går rigtig stærkt, så er evnen til at få det rigtige svenskerhår til at vokse afgørende, fortalte Liselotte Lyngsø.

Håndværket dør ikke
Hvad der også var en del af fremtidsforskerens oplæg var at tale om erfaring og håndværk. Her refererede hun til både piloter og fædre og mødre, der tror, at man kan få alt den erfaring, man behøver ved at kigge YouTube-videoer og i simulatorer.

- Den klassiske erfaring, hvor man har kendskab til noget og altså kan agere smart og intelligent ud fra det baseret på sin erfaring, ja, den egenskab dør ikke, argumentere hun.

Der var også plads til sidst til spørgsmål fra salen, hvor Søren Madsen, Gitte Seeberg og Liselotte Lyngsø mødtes på scenen. Et af spørgsmålene gik på, om de fysiske butikker inden for autobranchen vil dø. Det mente ingen af dem på scenen.

- For mig at se, så handler et bilkøb altså stadig om en form for tillidsrelation til ham eller hende, der sælger mig bilen. Jeg kan ikke afvise, at min datter på 17 år ser noget anderledes på det end jeg, men jeg kan ikke se, at den klassiske butik dør lige nu og her, sagde Gitte Seeberg.

Hun blev suppleret af fremtidsforskeren:

- For mig handler det om oplevelsen og det at vække nysgerrigheden. Det handler rigtig meget om, hvordan en vare bliver præsenteret. Det gælder både, når man taler nye telefoner og biler. Måske er mennesker villige til at betale lidt mere for et mere traditionelt fysisk besøg i en butik, der sælger biler. Det kan de blive, hvis den oplevelse, som møder dem, får dem til at føle sig unikke, fortalte Liselotte Lyngsø.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.204