IMPORT Nordic AutoParts (NAP) kan nu tilbyde reservedele, udstyr og tilbehør til alle bilmærker og lover dermed at dække hele bilmarkedet. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse. Ifølge NAP gør man det herved nemmere for virksomhedens B2B-kunder at købe ind samlet.
I sammenhold med de solgte bilmærker i Danmark nævner NAP også dele og udstyr fra blandt andre ATE, Bilstein, Bosch, Contitech, Delphi, Ernst, FAG, Febi Bilstein, Hella,
Klokkerholm, LuK, Sachs, Textar, TRW, Westfalia og Zimmermann.
Virksomhedens niche-mærker er dog fortsat de tyske mærker Audi, Opel, Porsche, Seat, Skoda og VW.
Nummerpladen hjælper
Registreringsnummer-søgning er en selvfølgelighed blandt flere leverandører af reserverdele i autobranchen, og den feature findes også hos NAP. Det gør en søgning på originalnumre hurtigere og bedre, mener NAP, når reservedelsfolk hos autoforhandlerne har brug for at handle effektivt.
Som man også kender det fra andre webshops, så kan man bestille dele døgnet rundt, og så kan man få et engros-login, hvis man måtte have brug for det.
Har man først et B2B-login gemmes bestillinger og ordrehistorik i NAP’s ERP, så man kan optimere sine indkøb og opnå fordelagtige rabatter. Man kan også via sine køb optjene points til NAP´s pointshops, der omfatter værktøj og elektronik m.v. Alle værksteder, grossister og forhandlere kan ansøge om et B2B log in på www.nap.dk.
Reservedele-firma dækker nu alle mærker
Aarhusiansk importør lover nu, at man kan dække alle bilmærker på det danske marked. Dog er de tyske stadig i centrum.