23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Forslag til ny brugtlov

Håndværkstsrådet og Dansk Autogenbrug slår midt i reformtid i autobranchen endnu et slag for at kunne opgøre skader på biler med brugte dele.

GENBRUG Når prisen for at reparere en trafikskadet bil opgøres af forsikringsselskabet skal den i dag opgøres med brutto-prisen på nye reservedele, selv om der ofte i praksis anvendes brugte reservedele.

Det betyder, at opgørelsen ofte vil være kunstig høj, og derfor oftere komme over den såkaldte reparationsgrænse på 65 procent af en bils handelsværdi, der afgør om en bil skal repareres eller om den er totalskadet og skal skrottes. Konsekvensen er et stort ressourcespild, øget miljøbelastning og færre arbejdspladser i Danmark. Det mener Håndværksrådet og Dansk Autogenbrug (DAG). Ifølge de to organisationer skrottes alt for mange biler i stedet for at blive repareret med genanvendte reservedele på danske værksteder af danske mekanikere og pladesmede. I stedet skal en ny bil produceres med deraf følgende belastning af klima og miljø.

- Det skal være muligt at opgøre skader med bruttoprisen på brugte reservedele, det vil føre til øget genanvendelse inden for autobranchen, spare miljøet for CO2 belastningen ved at producere en ny bil og betyde flere arbejdspladser og lærepladser på værkstederne og hos autogenbrugerne. Det vil samtidig sikre en fremdrift i den cirkulære økonomi i autobranchen, fortæller Kristian Brændstrup Bech, der er erhvervspolitisk konsulent og Børge Madsen, talsmand for DAG i en fælles pressemeddelelse.

Vækst i arbejdspladser
Kristian Brændstrup Bech følger op:

- Det har i længe stået klart, at der vil være en stor effekt for miljø, klima og genbrug, hvis man får lov opgøre udgifterne til at reparere trafikskadede biler i brugte dele. Nu viser det sig, at det også vil betyde flere arbejdspladser og flere lærlingepladser i autovirksomhederne, hvor en tredjedel vil ansætte flere, hvis loven bliver ændret. Så nu må det være op til politikerne og finde en løsning, så vi kan få udnyttet det store potentiale for bedre miljø og flere job, siger han og supplerer:

- Brug af brugte dele i skadesopgørelse vil føre til at færre biler bliver skrottet og flere dele biler bliver genbrugt, dermed fjernes ressourcespild og CO2 udledning ved produktion af nye biler.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03