23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mercedes-Benz vil bygge nyt brugtbils-koncept

Et frasalg af Starmark til Ejner Hessel åbner op for nye butikker for brugte biler.

BILSALG I sidste uge kom det frem, at Ejner Hessel overtager Starmark i Vejle og Aalborg - bilhuse, der har specialiseret sig i brugte Mercedes-Benz-biler i selvstændige og relativt store afdelinger.

Der er Mercedes-Benz CPH, som har frasolgt sin andel i Starmark, men det lukker op for et helt nyt koncept for salg af brugte biler. Det fortæller Christian Høgh Rasmussen, som er salgsdirektør hos Mercedes-Benz CPH.

- Vi bygger et nyt koncept, der først og fremmest skal skabe tryghed på markedet for køb og salg af brugte biler. Der bliver tale om et fuldt koncept, der omhandler salgsafdelinger, værksteder og alt det ind imellem, fortæller Christian Høgh Rasmussen.

Det nye koncept udrulles i de to tidligere afdelinger af Starmark, som ligger i Hørsholm og Ishøj - to butikker, der altså med Vejle og Aalborg udgjorde det samlede Starmark før det formelle ejerskifte til Ejner Hessel i de jyske afdelinger. Den overtagelse blev godkendt af konkurrencemyndighederne og trådte formelt i kraft 31. august.

Skifter navn
Christian Høgh Rasmussen vil ikke gå i detaljer med de nye koncept, men lover, at man fra i dag, den 1. september, vil kunne købe brugte biler ved både afdelingen i Hørsholm og Ishøj. Han vil dog ikke sætte en klardato for omlægningen af Starmark-butikkerne til det koncept, Mercedes-Benz CPH vil udrulle.

- Jeg kan kun sige, at det får et andet navn. Men man kan roligt komme forbi for at købe en brugt bil efter i dag, 1. september i de to afdelinger, fortæller Christian Høgh Rasmussen.

Svingende regnskab
Kigger man på Mercedes-Benz CPH A/S, så viser regnskabet, at virksomheden de senere år er gået nærmest i nul. For 2016 lød det dog på et underskud på 5 millioner, mens der i 2015 var et overskud på 1 million.

Mercedes-Benz CPH A/S har det fulde ejerskab over Daimler Starmark A/S, der altså indtil nu har siddet på 50 procent af aktierne i det såkaldte Starmark I/S. Den del er altså frasolgt til Ejner Hessel.

- Vi har et godt forhold til Ejner Hessel, der jo indtil nu har siddet på den anden halvdel af aktierne. Men begge organisationer var enige om, at det her var den rigtige model, forklarer Christian Høgh Rasmussen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.251|instance-web04