23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Derfor er Hessel på opkøb

Starmark skal fremover drives af den voksende Ejner Hessel-koncern.

STJERNER Det skal fremover være Ejner Hessel-koncernen, som driver Starmark i Vejle og Aalborg. Det står klart efter, at konkurrencemyndighederne i sidste uge godkendte overtagelsen. Dermed får de godt 800 ansatte hos Ejner Hessel 35 nye kolleger fordelt på de to jyske afdelinger af Starmark. Indtil nu har man også kunnet finde Starmark i Hørsholm og Ishøj, men de to bilhuse lægges om til et nyt koncept, som Mercedes-Benz CPH står bag.

Tilbage hos Ejner Hessel lyder det om overtagelsen af Starmark i det jyske:

- Starkmark kommer hos os ikke til at ændre sig fra det nuværende koncept. Vi er naturligvis glade for, at handlen nu er gennemført og godkendt. Det fulde ejerskab af Starmark giver os endnu bedre muligheder for at løfte vores indsats på brugtvognsmarkedet, som i stigende grad bliver en vigtigere del af vores forretning, fortæller siger Bjarne Hessel, adm. direktør hos Ejner Hessel A/S.

Overskudsforretning
Ejner Hessel som koncern er inde i en periode, hvor virksomheden oplever vækst. Blandt andet overtog man tilbage i 2015 flere Bilia-afdelinger og sidste år åbnede man blandt andet et stort bilhus for Renault og Dacia i Albertslund - to bilmærker, som koncernen foruden Mercedes-Benz satser på. Og noget tyder på, at Ejner har succes med de løbende udvidelser.

Regnskabet for 2016 viste nemlig, at Ejner Hessel trak et pænt overskud i hus. Nettoomsætningen landede på godt 4,4 milliarder kroner, hvilket kastede et samlet overskud af sig på 88,4 millioner kroner. Her fik den seneste afgiftsnedsættelse på biler en del af forklaringen sammen med et voksende marked for både personbiler, varebiler og ikke mindst leasing.

Ejner Hessel har i forvejen 2erne i Starmark i Jylland, men denne andel er steget til det fulde ansvar.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web01