23948sdkhjf

Vestergaard ind i Bilforum Nordsjælland

Får større fodfæste med Volvo i Nordsjælland ved at købe Pedersen & Nielsens aktiemajoritet.

OPKØB Autohuset Vestergaard koncernen er indtrådt som ny hovedaktionær i Bilforum Nordsjælland A/S i Hillerød pr. 1. juli 2017 ved overtagelse af 60 procent af aktierne, som i dag ejes af Pedersen & Nielsen Automobilforretning Holding A/S. Adm. direktør Palle Jensen i Bilforum Nordsjælland A/S forsætter uændret som direktør og medejer af virksomheden, der er autoriseret serviceværksted for Volvo med pladeværksted, har 24 ansatte og forhandler Volvo og brugte biler. Palle Jensen, glæder sig til samarbejdet med Autohuset Vestergaard.

- Vi kender hinanden rigtig godt og har været kollegaer de sidste mange år. Bilforum Nordsjælland har nu en partner, som har Volvo aktiviteter på Nordsjælland i forvejen, og vi kan dermed styrke og udvikle det samarbejde, vi allerede har i dag, siger Palle Jensen.

Med overtagelsen af aktierne i Bilforum Nordsjælland A/S har Autohuset Vestergaard gennemført den plan, som bilkoncernen lagde i forbindelse med overtagelsen af Bilia’s forretning i Nærum i 2015.

- Vi kan nu servicere hele det Nordsjællandske område til fordel for de mange Volvo-kunder, vi har i området. Vi ser også frem til et stærkt samarbejde med Palle Jensen og Bilforum Nordsjælland A/S, siger koncernchef Hans Vestergaard.

Direktør Jens Nielsen, Pedersen & Nielsen Autombilforretning, udtrykker glæde over at kunne overdrage ejerskabet til Autohuset Vestergaard.

- Vi har haft otte spændene år sammen med Bilforum Nordsjælland A/S, og vi vil nu koncentrere os om vores Volvo-aktiviteter i Jylland, herunder vores nye Volvo-forretning i Aarhus, siger Jens Nielsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25