Når en kunde er i ond tro

JURA Hvor der er mennesker, er der fejl og det er som kendt kun dem, der rent faktisk laver noget, som laver fejl. Men det kan blive dyrt at få sat en forkert pris på en bil, for det har vist sig meget vanskeligt i praksis at bevise, at kunden var klar over, at der var tale om en fejl.

Udgangspunktet i lovgivningen er, at man som sælger er bundet af de priser, man oplyser f.eks. i annoncer, på skilte og i slutsedler. Det er kun, hvis kunden indså eller burde indse, at der foreligger en fejltagelse, at sælger ikke er bundet af sit tilbud og sine prisoplysninger.

Kunden har altid ret
Retspraksis viser desværre, at kunderne har fat i den lange ende. Selv en pris, der fejlagtigt er angivet 100.000 kr. for lav, er ikke i sig selv nok til at bevise, at kunden burde have indset, at der var tale om en fejl. Ankenævn for biler har afgjort flere sager om prisfejl til kundernes fordel; den seneste fra juni 2017.

Hos en bilforhandler havde man en brugt Mercedes-Benz til salg, som salgspersonalet efter lukketid besluttede at nedsætte prisen på. Bilen havde været til salg til 389.900 kr. et stykke tid uden at have tiltrukket kunder og det besluttedes at nedsætte prisen til 364.900 kr.

Det ville betyde, at bilen ville blive den billigste bil på salgsportalen med tilsvarende optioner. Desværre opdagede medarbejderen ikke, at han trykkede forkert og i stedet prissatte bilen til 264.900 kr. Altså en prisnedsættelse på 125.000 kr. i stedet for 25.000 kr.

Allerede næste morgen forud for forretningens åbningstid stod en kunde klar til at købe bilen. Bilen stod foran forretningen med det oprindelige prisskilt i ruden. Kunden ønskede ikke at prøvekøre bilen, men ville gerne skrive under på slutsedlen med det samme og ønskede bilen leveret dagen efter.

Kunden blev dog overtalt til en kort prøvetur og vendte efter få minutter tilbage og underskrev slutsedlen.

Forud for prøveturen fjernede sælgeren prisskiltet fra ruden og lagde det på passagersædet med oplysning til kunden om at prisen netop var nedsat med 25.000 kr. Da der ikke havde været prisforhandlinger mellem parterne hentede sælgeren prisen på bilen fra systemet direkte ind i slutsedlen uden at opdage fejlen.

Kunden gav under samtalen med sælgeren indtryk af, at både han og hans svigerfar var Mercedes-Benz entusiaster og at han var godt inde i både modeller og priser.

Fejl på fejl
Da bilforhandleren én time senere kontaktede kunden med oplysning om den forkerte pris, forlangte kunden bilen leveret til den fejlagtige pris, og kunden fik medhold heri, da sagen efterfølgende blev afgjort i Ankenævn for biler - dog med dissens fra én af nævnsmedlemmerne.

Nævnets flertal lægger vægt på, det ikke fremgik af salgsannoncen, at der var tale om en nedsat pris, tilbud eller lignende.

I den underskrevne slutseddel var den fejlagtige pris også angivet. Fordi et prisskilt med angivelse af den korrekte førpris på 389.900 kr. var placeret i bilens forrude, da kunden besigtigede bilen, lagde nævnet til grund, at sælgeren, dels ud fra salgsskiltet, dels i forbindelse med udfærdigelsen af slutsedlen, havde haft mulighed for at gøre kunden bekendt med fejlen.

Fordi der ikke kun var tale om en forkert annonce, men fordi fejlen bl.a. går igen i slutsedlen, finder nævnets flertal, at der var indgået en bindende aftale mellem parterne og at kunden ikke vidste eller burde have indset, at der forelå en fejlagtig prisangivelse.

Èt nævnsmedlem var uenig og lagde vægt på, at kunden fandt bilen om aftenen på Internettet. Allerede næste dags morgen inden åbningstid henvendte kunden sig i forretningen for at købe bilen.

Den omstændighed sammenholdt med, at kunden tilsyneladende var i besiddelse af en usædvanlig stor viden om den pågældende bilmodel, både hvad angår udstyr og især priser, bragte efter nævnsmedlemmets opfattelse kunden i ond tro for så vidt den påfaldende lave pris på køretøjet. Derfor var kunden ikke berettiget til at fastholde handlen.

Kan ond tro blive til god tro?
En påfaldende lav pris, kundens særlige viden om prisniveau og det forhold, at kunden nærmest stormer ind i forretningen før åbningstid viftende med sit dankort, er altså ikke tilstrækkeligt, når den fejlagtige pris i annoncen ikke bliver rettet da sælgeren står med prisskiltet i hånden og derefter bliver skrevet ind i en slutseddel også, før sælger opdager fejlen.

Man kan måske sige, at nævnets flertal er tilbøjelig til at mene, at kunden er i ond tro om prisen, da han henvender sig i forretningen, men at sælgerens manglende rettelse af prisen på prisskiltet og gentagelse af den forkerte pris i slutsedlen er medvirkende til at fjerne den tvivl, kunden har haft om prisens rigtighed.

Set med sælgers øjne, er det en vidtgående fortolkning - kunden var efter alt at dømme i ond tro, da han troppede op med sit dankort og gør jo heller ikke noget for at bringe sælger ud af vildfarelsen. Men det er måske i sidste ende heller ikke kundens opgave.