23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny mester i langt-på-literen

Så er der yderligere ild i Golf-klassen. Opgraderet Peugeot 308 er ny mester i forbrug; men hvad med priserne. Her er vores vurdering af priserne på den fornyede franskmand.

GOLFKONKURRENCE Bilerne fra 200.000 kr. og op, B-segmentet eller Golfklasen, som mange siger, er også her efter sommerferien en af de mest interessante klasser; det er jo her mange bilkøbere søger hen.

Ny Golf, sidste års bedste, Astra og Honda Civic samt Hyundai i30 er de nye drenge i klassen, der har gjort det langt sværere af være den hidtidige mester, Peugeot 308 - faktisk er den ellers så populære franskmand helt gledet ud af bilsalgets top 20 i august, mens den med et salg på 191 er nummer fem i sin klasse, forrest her er Golf med at salg på 562 biler.

Men det vil Peugeot gøre noget ved nu. Næste uge holder importøren pressemøde for den opdaterede 308, og så er startskuddet braget til fornyet modstand til Golf, Astra og co. fra Frankrig.

Facelift? Nej opdatering

308 2017 er ikke ny, der er end ikke tale om et facelift, nærmere en opdatering. Vigtigste nyhed er, at Peugeot har valgt at vægte sikkerheden højt og derfor har gjort automatisk nødbremse til standard på alle modeller - på nær udgaven med den gamle 1,6-liters dieselmotor. Nødbremsen er den samme som er standard på 3008-modellen, hvor bilen automatisk bremser for stillestående biler med op til 80 km/t. Systemet reagerer også på fodgængere med op til 60 km/t.

Sammen med nødbremsen åbner Peugeot muligheden for at tilkøbe en adaptiv fartpilot. Med automatgear virker det fra 210 km/t og ned til 0 km/t, og dermed også ved køkørsel. I biler med manuel gearkasse virker systemet ned til 30 km/t.

Dertil kommer, at en aktiv linjevogter og overvågning af chaufførens bevågenhed ligeledes bliver standard.

Rammer 25 på literen

Mange i klassen starter ved en 3-cylindret motor på 1,0 liter, franskmændene starter ved en motor på 1,2, der nu er blevet opgraderet, så den nu kører lidt længere på literen. Faktisk op til 25 km/l for basismotoren med 110 hk. Dermed har Peugeot-forhandleren et stærkt trumfkort: Længst på literen i klassen!

Sidste nyhed er en 8-trins automatgearkasse, der dog indtil videre udelukkende leveres med den kraftigste dieselvariant, så den får få 308-ejere glæde af. De øvrige automatgearkasser har fortsat seks trin.

Men prisen - hvad med prisen? Peugeot-Danmark oplyser endnu intet, antagelig offentliggøres priserne i forbindelse med det danske pressemøde den 31. august. Men vi tør godt gætte på, at der kommer ingen prisstigninger; måske endda et lille fald af hensynet til især Volkswagen og Opel, der kører stramme priser.

Stay tuned: Vi kommer tilbage med vores vurdering af opgraderet 308 - om nødbremse og priser er nok til at holde franskmanden på niveau med de egentlige nye biler, atter først og fremmest Golf.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web03